Tidligere Århus-biskop taler i Jerup

Historie 25. marts 2003 07:00

JERUP: På torsdag 27. marts får Jerup besøg af tidligere biskop over Århus Stift, Herluf Eriksen, som taler i præstegården over emnet "Hvad vil vi med historien - din og min historie?" Herluf Eriksen vil belyse den stigende historieløshed, vi oplever i vores tid, en historieløshed der blandt andet udspringer af en manglende følelse af at høre til i en sammenhæng og som også betyder, at ansvaret for det fælles samfund og dets institutioner bliver mindre. I foredraget vil Herluf Eriksen komme ind på de store historiske linier, og også sin egen personlige historie, for de store begivenheder i historien kan kun forstås ret, når man selv tænkes med i dem. Det foregår kl. 19.30, og alle er velkommen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...