Tidligere bandemand anholdt for pistol

En 34-årig, der tidligere har haft bandetilknytning, kræves varetægtsfængslet efter fund af skarp pistol.

Tidligere bandemand anholdt for pistol

Fyns Politi vil have varetægtsfængslet en 34-årig mand fra det nordvestlige Odense, efter at politiet lørdag aften fandt en funktionsduelig pistol med tilhørende ammunition på hans adresse.

Manden er ikke ukendt for politiet. Han har tidligere haft bandetilknytning.

- Han har før gjort opmærksom på sig selv, men han siger selv, at han er ude af det, siger vagtchef Asbjørn Larsen, Fyns Politi.

Pistolen var ikke ladt, da politiet fandt den hos manden, men ammunitionen lå i en pakke lige ved siden af.

Vagtchefen ønsker ikke at løfte sløret for, om det var et tip, der førte politiet på sporet af den 34-årige og det ulovlige våben.

Den 34-årige sigtes for overtrædelse af våbenloven og fremstilles i grundlovsforhør søndag. Her vil politiet kræve ham varetægtsfængslet.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden