Tidligere DF-lokalformand føler sig kuppet

Den gamle bestyrelse trak sig på generalforsamlingen i Hjørring

Arkivfoto

Arkivfoto

HJØRRING:Dansk Folkepartis lokalafdeling i Hjørring har fået ny bestyrelse. Det fortæller DR Nordjylland.

Den gamle bestyrelse endte med at trække sig på generalforsamlingen onsdag aften, og afgående lokalformand, Tommy Grods, tvivler på, at der nu bliver fred og fordragelighed i lokalafdelingen efter et turbulent år med politianmeldelser og injuriesager.

- Dem, der nu er valgt ind i bestyrelsen tilhørte mere eller mindre den fløj. som jeg mener, var dem, der skabte den uro, der blev, siger Tommy Grods til DR Nordjylland.

Han er nu menigt medlem af partiet. Hverken han eller resten af den gamle bestyrelse stillede op.

- Der er ikke rigtigt nogen af os, der har kræfter til at tage den her kamp op. De er jo velorganiserede og jeg føler næsten, at det, der skete i aftes var et kup, siger det tidligere bestyrelsesmedlem hos DF i Hjørring.

Tommy Grods siger også, at han mener, medlemmerne blev taget som gidsler på generalforsamlingen, fordi de ikke blev ordentligt orienteret om den uro, der har været omkring lokalafdelingens tidligere folketingskandidat Vivi Jensen, som endte med at blive ekskluderet fra partiet.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.