Tidligere drabssigtet kræver 526.000 kr.

Drab 26. juni 2003 08:00

LØGSTØR: Statsadvokaten i Aalborg skal behandle et krav om erstatning på 526.000 kr. for uberettiget fængsling fra enken efter den dræbte bosnier Romeo Maric. I februar sidste år blev liget af den 40-årige mand fundet i Vejle Fjord, efter at han havde været meldt savnet i tre måneder. I juni samme år blev enken anholdt og varetægtsfængslet for drab eller medvirken til drab, men et halvt år efter måtte politiet løslade hende på grund af mangel på beviser. Kvinden, der er bosat i Løgstør, har igennem hele forløbet nægtet sig skyldig. Erstatningskravet rejses først og fremmest for et halvt års uberettiget varetægtsfængsling, mens en mindre del af kravet vedrører ødelagte ejendele under politiets efterforskning og udgifter til at anbringe og passe børnene under fængselsopholdet.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...