EMNER

Tidligere ejer på besøg

Jens Jørgen Andersen kikkede forbi Thylands Avis, der fyldete 100 år

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

THYLANDS aVIS havde fået rejst et telt i gården, hvor avisens læsere kunne hygge sig med røde Tican-pølser og fadøl fra Thisted Bryghus.

Redaktør Knud Erichsen var synlig beæret over, at den tidligere ejer af Dantryk og Thylands Avis, 75-årige Jens Jørgen Andersen, beærede avisen med sit besøg i anledning af Thylands Avis 100 års fødselsdag. - Uden Andersen havde der ikke været nogen Thylands Avis i dag, konstaterer redaktøren, som fik sig en grundig snak med Jens Jørgen Andersen om de seneste mange år i avisens udvikling, hvor Knud Erichsen har været primus motor i den journalistiske dækning af stort og småt i den sydlige ende af Thisted Kommune de seneste mere end 20 år. Jens Jørgen Andersen kom til Dantryk og Thylands Avis i 1971. Han er uddannet bogrykker, og Dantryk stod som ejer af Thylands Avis. - I 1979 skilte vi avisen ud fra Dantryk, så det blev to selvstændige selskaber, og det gjorde vi, fordi typograferne mandag og tirsdag arbejdede med at sætte avisen, og det var noget bøvl, forklarer Jens Jørgen Andersen, så i stedet fik Thylands Avis sine egne typografer, tilføjer han. I 2001 blev Thylands Avis solgt til de Bergske Blade og gik sammen med Thisted Dagblad i 2007 ind i fusionen med Nordjyske Medier. Jens Jørgen Andersen fortsatte efter opsplitningen i to selskaber som direktør for Dantryk og som hovedaktionær i Thylands Avis, hvor Egon Hummelshøj blev ansat som direktør. - I 1991 begyndte vi tidligt og glidende generationsskifte i Dantryk, så Ruths og min søn Peter H. Andersen og vores datter Dorte Eriksen kom ind i ejerkredsen, fortæller han, der uigenkaldeligt trak sig tilbage fra et pulveriserende og succesrigt arbejdsliv omkring 2003-04. - Men jeg kommer tit forbi Dantryk, og det ligner jo i dag på det nærmeste en rumstation med alle deres computere og moderne teknik, siger Jens Jørgen Andersen.