Gymnasiale uddannelser

Tidligere elev dømt for hashsalg på gymnasiet

Han nægtede kendskab til salg af hash, men blev fældet af et narkoregnskab

Arkivfoto: Lars Pauli
Arkivfoto: Lars Pauli Lars Pauli

Opdateret kl. 16:06

BRØNDERSLEV/HJØRRING: En 20-årig tidligere gymnasieelev blev dømt for omfattende hashhandel, selv om han nægtede ethvert kendskab til handel med hash.

Politiet mener, at han er hovedmand i en hashring på Brønderslev Gymnasium, hvor han i 2012 var elev. Den unge mand blev dømt på baggrund af vidneforklaringer og fund på hans privatadresse.

Han blev dømt fire måneders fængsel, hvoraf de to måneder blev gjort betinget. I dommen indgår også et par tidligere domme, han havde i ”banken”.

Politiet slog 28. november 2012 til med en større aktion på Brønderslev Gymnasium, hvor seks-syv personer blev anholdt. Politiet havde erfaret, at den nu 20-årige var hovedmanden.

Fældet af regnskab

Han blev dømt for næsten alt, hvad han var tiltalt for. Han blev dømt for at have solgt mindst 800 gram hash. Politiet fandt den dag kun otte gram skunk og fem gram hash, men der var 11.000 kr. og et narkoregnskab med et samlet salgsbeløb på godt 32.000 kr. Manden forklarede, at regnskabet var et fiktivt regnskab for pokerspil. Den troede hverken politiet eller retten på.

To gange efter denne episode har politiet besøgt ham, og igen fundet hash og skunk. Den 20-årige accepterede beslaglæggelse af i alt fem gram hash og 56 gram skunk. Retten besluttede også at beslaglægge 10.000 kr., hvilket den 20-årige protesterede imod. Han påstod, at pengene stammede fra et forbrugslån, han havde taget i banken.

Manden forklarede, at han selv brugte fire-fem gram hash om dagen.

Den 20-årige udbad sig betænkningstid med hensyn til at anke dommen til landsretten.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden