EMNER

Tidligere forlystelsesuheld

København, lørdag /ritzau/ 26. maj 2006: Tivoligæster fanget i 50 minutter i den netop opførte forlystelse Himmelskibet. 24 personer blev fanget cirka 30 meter over jorden, men ingen kom noget til. Ifølge Tivoli var det nogle overfølsomme sensorer, som fik Himmelskibet til at sætte sig fast. 26. juli 2006: En person kvæstes ved vognkollision i rutsjebane i Karolinelund i Aalborg. Flere andre måtte vente op mod 20-30 minutter, inden de kunne forlade rutsjebanen Looping i forlystelsesparken. Efter kollisionen måtte nogle af gæsterne gelejdes ned fra den havarerede forlystelse via en stige fra fire meters højde. Uheldet skete, da en vogn var gået i stå midt på banen, og en bagfra kommende vogn kørte ind i den. 28. maj 2006: 11-årig dreng død efter ulykke i en rutsjebanevogn i BonBon-Land.Drengen hoppede over hegnet ind til rutsjebanen "Hundeprutten", mens den kørte, og blev ramt i hovedet af en af vognene. 10. juli 2002: Fire gæster på Dyrehavsbakken ved København måtte køres til sygehuset til observation for piskesmæld og med et forslået knæ efter, at en vogn i den lille rutsjebane "Racing" blokerede under en opbremsning. Og før personalet nåede at trykke på nødstoppet, blev vognen ramt af den næste vogn, der kom kørende bagfra. 21. august 2001: En 11-årig pige blev svært kvæstet efter, at hun faldt ud af forlystelsen Dragen i Tivoli. Pigen brækkede begge lårben, bækkenet og flere ribben, da hun i stor højde faldt ud af forlystelsen. /ritzau/