Tidligere hotel står i flammer: Asylsøgere evakueret

30 asylsøgere er evakueret i forbindelse med en brand i hovedbygningen på et tidligere hotel i Silkeborg.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Brandbil Foto: Free/Colourbox/arkiv

SILKEBORG:Der er torsdag eftermiddag udbrudt brand i hovedbygningen på det tidligere Hotel Impala i Silkeborg.

Hotellet, der ligger på Vestre Ringvej 53, huser i øjeblikket 30 asylsøgere, som alle er enlige mænd. De er alle kommet ud i god behold.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi, der via 112 fik alarmen om branden klokken 16.37.

- Ifølge mine kolleger på stedet brænder det oppe omkring taget, siger vagtchef Allan Riis.

Han ved ikke, hvor meget branden har bredt sig i hovedbygningen, men det er lykkedes brandfolkene at forhindre branden i at brede sig til andre bygninger.

Derfor er det også uvist, hvor mange af de 30 asylsøgere der skal genhuses efter branden.

Årsagen til branden kendes endnu ikke.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.