Tidligere næstformand kan blive i DF

Jørgen Larsen Møller fortsætter som menigt medlem af DF efter islamkritiske udtalelser på Facebook.

Jørgen Larsen Møller må blive i Dansk Folkeparti trods udtalelser på Facebook. Arkivfoto <i>Foto: Grete Dahl</i>

Jørgen Larsen Møller må blive i Dansk Folkeparti trods udtalelser på Facebook. Arkivfoto Foto: Grete Dahl

AALBORG:Den tidligere næstformand for Dansk Folkepartis lokalafdeling i Aalborg, Jørgen Larsen Møller, bliver ikke ekskluderet af partiet.

Sådan lød konklusionen på et ekstraordinært møde i partiet hovedbestyrelse tirsdag aften, hvor man drøftede udtalelser, som Jørgen Larsen Møller og et andet medlem af partiet var kommet med på en lukket Facebook-gruppe.

- VI har givet de to medlemmer en henstilling. Det var måden, de havde formuleret sig på, der var problematisk, og derfor har vi nu bedt dem om at tænke på, hvordan de i fremtiden ytrer sig. Der er derfor ikke mere i sagen fra vores side, siger politisk næstformand Søren Espersen.

Det var politiken.dk, der søndag kunne bringe nogle af de udtalelser, som lå til grund for mødet i partiets hovedbestyrelse.

Jørgen Larsen Møller skulle have ytret ”Stol aldrig på en muslim” i den lukkede gruppe, der efter søndag ikke længere er at finde på Facebook.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden