Tidligere norsk socialdemokratisk statsminister er død

Odvar Norell er død, meddeler den nuværende partileder af Norges Arbeiderpartiet, Jonas Gahr Støre.

Politik 10. januar 2018 08:15 - Opdateret 10. januar 2018 10:34

Tidligere statsminister og leder af Norges Arbeiderparti Odvar Nordli er død.


Det oplyste den nuværende partileder af Arbeiderpartiet, Jonas Gahr Støre, i en pressemeddelelse sent tirsdag aften.
- Det er med stor sorg, at vi har modtaget budskabet om, at tidligere statsminister Odvar Norell gik bort her til aften. Vores varmeste tanker går til familien, siger Støre.
Odvar Nordli er en af de store ledere i arbejderbevægelsen, lyder det fra Støre.
- Han var en jordnær, folkekær politiker, som repræsenterede det ægte socialdemokrati. Han gjorde en stor indsats for Arbeiderpartiet og for Norge.
- Vi husker ham som en slagkraftig retoriker, men først og fremmest som en politiker med stærk folkelig forankring, siger Støre.
Odvar Nordli blev 90 år. Han var statsminister fra 1976 til 1981 og blev valgt til Stortinget for Arbeiderpartiet i Hedmark for første gang i 1961.
I 1985 blev han amtsdirektør i Hedmark. Et job han havde, til han gik på pension i 1993.
Før han blev statsminister, var han først kommunal- og arbejdsminister i Trygve Brattelis første regering fra 1971-1972. I Brattelis anden regering fra 1973-1976 var han parlamentarisk leder i Stortinget for partiet.
Jonas Gahr Støre vil mindes samtalerne med den garvede tidligere statsminister, der nåede at være i 24 år i Stortinget.
- Hans gerning som stortingsrepræsentant, i statsrådet og som statsminister vil blive stående i Arbeiderpartiets historie.
- Han repræsenterede hele landet, men vi ved, at hans hjerte altid var i Hedmark og i Stange (hans hjem red.). Jeg har gode minder fra samtaler med han i hans hjem på Stange, siger Støre.
/ritzau/NTB

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...