Tidligere olieboss fyret for korruption i Kina

Chefen for en stor kinesisk tilsynsmyndighed har fået sparket efter en antikorruptions-undersøgelse.

Udland 3. september 2013 07:17 - Opdateret 3. september 2013 07:19

Tidligere olieboss fyret for korruption i Kina

En korruptionsskandale i Kina koster nu en ledende økonomisk embedsmand jobbet.

Der er tale om Jiang Jiemin, den tidligere formand for den statslige oliegigant China National Petroleum Corp, som står i spidsen for regeringsorganet, der fører tilsyn med statsejede virksomheder.

Jiang Jiemin har været under efterforskning for "alvorlige disciplinære overtrædelser," der normalt henviser til korruption. Han er nu blevet fyret, rapporterer det statsstyrede nyhedsbureau Xinhua tirsdag.

Xi Jinping, præsident i Kina og generalsekretær i kommunistpartiet, har sagt, at korruption kan ødelægge partiet, og at han vil slå hårdt ned på korrupte elementer i egne rækker.

/ritzau/AFP

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...