USA

Tidligere skagbo er ny ambassadør i USA

SKAGEN:Den tidligere skagbo og nu også forhenværende direktør i Udenrigsministeriet, Friis Arne Petersen, holder fredag klokken 19.30 på Klitgården Refugium i Skagen foredrag under titlen "Fra fiskersøn i Skagen til Ambassadør i USA". Det afslører nyheden om, at skagboen netop er udnævnt til Danmarks ambassadør i USA. Han vil i Skagen tale om sit arbejde som direktør for Udenrigsministeriet og om aktuelle udenrigspolitiske spørgsmål i EU, NATO og FN, hvor Danmark i år 2006 har en plads i FN's Sikkerhedsråd. Friis Arne Petersen er født og opvokset i Skagen, har gået på gymnasiet i Frederikshavn og på universitetet i København. Hans karriere i Udenrigsministeriet begyndte i 1979, og fra 1. oktober er Friis Arne Petersen Danmarks nye ambassadør i USA.