EMNER

Tidligere spillere inviteres til bridge

Brovst Bridgeklub har inviteret tidligere medlemmer til at genopfriske spillet lørdag 5. november. Det sker i TGF-klubhuset på Tranum Stadion.

- Bridgeklubben vil give tidligere aktive spillere mulighed for at prøve spillet igen, uden at de skal melde sig til en hel sæson, fortæller Jens Erik Stausholm. Han er selv aktiv spiller og medarrangør af prøvespillet. - Der er sket en udvikling indenfor bridge, siden de var aktive. Vi har faktisk mere end 16 spillere, der tidligere har spillet hos os. Det sjove er, at disse spillere kan sænke den nuværende gennemsnitsalder i klubben, hvis de begynder at spille igen. Foreløbig har et par stykket takket ja til at fatte kortene igen, afslører bridgeklubbens formand Kurt Als. Den nye "gamle" spillere bliver også inviteret med til klubbens Silde- og Snapseturnering lørdag 19. november i Brovsthallen, hvor også klubberne fra Fjerritslev og Pandrup er inviteret.