Tidligere Superliga-profil ny træner i Jarl Arden

Jesper Bøss
Calle Facius (t.v.) overtager stafetten som træner for Jarl Ardens bedste fodboldherrer fra Morten Bartholomæussen (t.h.). Holdet skal i den nye sæson spille i serie 2 efter en flot oprykning. Foto: Jesper Bøss
14. november 2016 12:10

Morten har stået i spidsen for Jarl Ardens førstehold i to sæsoner, og med denne sæsons oprykning til serie 2 må man sige, at han med succes afleverer stafetten videre til den nye træner.

- Det er nogle super gutter, og det er selvfølgelig fantastisk at slutte med en oprykning. Derfor er tiden også rigtig, og i Calle har vi fundet den helt rigtige mand, lyder det fra Morten.

Jarl Arden har foreløbigt tegnet en ét-årig kontrakt med Calle Facius med gensidig henblik på en forlængelse. Calle, der som nævnt indledningsvist har et flot cv som aktiv spiller, har siden han selv stoppede med at spille, haft forskellige trænerjobs i blandt andre Hobro IK, Farsø, AaB, Aalborg Freja og Støvring.

- De seneste år har jeg holdt en pause fra trænerjobs på seniorniveau, men nu har jeg for alvor lysten igen, og jeg glæder mig utroligt meget til at arbejde med de her gutter.

- Jeg har set dem et par gange i den forgangne sæson, og jeg har bemærket, at de udover at være gode fodboldspillere, også har hjertet med. De emmer af gejst og engagement, og det glæder jeg mig til at arbejde med.

- Med Mortens flotte arbejde de seneste sæsoner, afsluttende med oprykningen, bliver det en tung arv at løfte. Men det handler om at bygge videre på det fundament, der er skabt, og lægge et par yderligere lag på.

- Der er stor forskel på at spille i serie 3 og i serie 2, så det bliver en stor udfordring for os. Vi kender endnu ikke vores pulje og modstandere i den kommende sæson, så det er lidt svært at komme med en målsætning for sæsonen, men jeg er meget fortrøstningsfuld og tror på en god sæson, lyder det fra Calle Facius, ny træner i Jarl Arden.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...