Tidligt exit til Jan Ø. Jørgensen

Aalborgenseren snublede i tredje runde af Japan Open i badminton

Arkivfoto: Torben Hansen
Badminton 19. september 2013 09:50

TOKYO: Jan Ø. Jørgensen kunne ikke et levere et topresultat ved Super Series-turneringen Japan Open i Tokyo.

Torsdag tabte aalborgenseren med 14-21, 21-13, 17-21 til inderen Prannoy Kumar i anden runde i en kamp, der næsten varede en time.

Jan Ø. Jørgensen kom ellers ind til turneringen med et godt resultat i kufferten, eftersom han i sidste uge nåede frem til semifinalen ved China Masters. Her missede danskeren endda en matchbold i semifinalen.

Dem var der ingen af til ham i torsdagens kamp. I tredje sæt var Jan Ø. Jørgensen med til 17-18, inden Prannoy Kumar vandt tre bolde i træk og dermed kampen.

I mixeddouble spillede det tredjeseedede danske par Joachim Fischer Nielsen og Christinna Pedersen sig sikkert videre til kvartfinalen. Et indonesisk par blev besejret med 21-9, 21-12 på 26 minutter.

/ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...