Trekroner

TIF ud i kvalifikationskampe

Håndbold, serie 2B, herrer: Aars-Trekroner IF: 28-23 TIF mangler stadig to kampe i sin pulje, hvor der spilles om nedrykning, men efter weekendens resultater står det allerede nu klart, at holdet skal spille ekstra kvalifikationskampe for at bevare sin plads i serie 2. I weekendens udekamp kunne TIF ikke besejre Aars, der dermed sikrede sig minimum andenpladsen i puljen. TIF må derimod acceptere, at det maksimalt kan blive til en tredjeplads, hvilket vil medføre en forlænget sæson og kvalifikationskampe sammen med Løgstør. Holdet kan derimod glæde sig over, at man er garderet mod direkte nedrykning, eftersom SBV på puljens sidsteplads ikke kan indhente TIF. cr