Udland

Tiger angriber og dræber kvindelig dyrepasser i Spanien

En 37-årig kvindelig dyrepasser blev angrebet i tigerbur i Benidorm. Hendes liv stod ikke til at redde.

En dyrepasser er omkommet efter at være blevet angrebet af en tiger i en naturpark i den spanske by Benidorm, skriver avisen El Mundo.

Den 37-årige kvinde blev angrebet lørdag eftermiddag. En ambulance blev tilkaldt af politiet, rapporterer nyhedsbureauet AP. Men kvindens liv kunne ikke reddes.

Omstændighederne omkring angrebet er ikke klarlagt. Politiet har indledt en undersøgelse af hændelsen.

Dyrepasseren blev ifølge politiet angrebet i det store dyrs bur i naturparken Terra Natura de Benidorm.

Benidorm ligger ud til Middelhavet mellem Alicante og Valencia.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.