Tiger Woods vil stoppe negativ major-stime

Det amerikanske golfikon har ikke vundet en majorturnering i fem år. I denne uge vil han vinde US Open.

Tiger Woods vil stoppe negativ major-stime

Fem frustrerende år skal stoppe for den amerikanske golfstjerne Tiger Woods ved US Open i denne uge.

Det er fem år siden, at Woods senest vandt en majorturnering, og folk skal ikke tro, at verdensetteren er blevet træt af at vinde de største turneringer i verden, siger Woods.

- Det er stadig det samme for mig. Det handler om at vinde de turneringer, jeg spiller. Det er det, jeg har sigtet efter fra min tid som juniorspiller og frem til nu.

- Jeg vil bare slå alle de andre. Det er for mig det, der tæller. Det er det sjove, og det er det, som driver det for mig, siger Woods, der i alt er noteret for 14 major-titler ifølge Reuters.

Turneringen spilles i Merion Golf Club i Ardmore, Pennsylvania, fra torsdag til søndag.

To danskere er med ved US Open. Det er Thorbjørn Olesen og Morten Ørum Madsen.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.