Thisted

TIK-damer manglede is i maven og tabte

En dårlig periode i første halvleg kostede dyrt i kampens slutfase

15
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Stine Brandi havde svære vilkår på sin position på højre back, hvor Nr. Søbys forsvarsspillere tog rigtig godt og effektivt fat i hende.

THISTED:Det var lige ved og næsten for Thisted IKs damer søndag eftermiddag, men den sidste rutine og kyniske manglede i de afgørende situationer, og i stedet sikrede Nr. Søby IF sig to vigtige udebanepoint i Thy med en sejr på 25-22.

Som i størstedelen af TIKs andre nederlag i denne sæson startede kampen meget fornuftigt set med blåblusede øjne, og efter godt et kvarter var kampen stadig status quo og 5-5.

Dårlig periode

Mod slutningen af første halvleg kom gæsterne ovenpå og fik effektivt bragt sig foran med tre mål, og stillingen holdt til pause og 11-14 til Nr. Søby. I pausen fik træner Lars Bülow givet de passende taktiske instrukser, og i anden halvleg var der ikke noget tilbage af det middelmådige spil fra slutningen af første halvleg.

- Man kunne virkelig se, at pigerne ville vinde kampen, men desværre blev det en ulempe for os. Tingene gik lidt for stærkt frem ad banen, så vi blev en tand for ivrige og kom til at lave for mange tekniske fejl. Bolde blev smidt i fødderne og ud over sidelinjen.

Thisted IK holdt trit under hele anden halvleg men formåede ikke at hente forspringet på tre mål.

- Vi skal have lidt mere is i maven, men vi må se på det positive, at vi i dag spillede væsentligt bedre end i sidste uge, konkluderer Lars Bülow.