Håndbold

TIK-damer strøg op på andenpladsen

Ynglingespilleren Dorthe Vestergaard scorede fem mål i sin første kamp på TIKs 3. divisionshold.

Janne Agesen (et mål) og TIKs damer avancerede til andenpladsen med sejren over Oddense-Otting.Arkivfoto: Peter Mørk

Janne Agesen (et mål) og TIKs damer avancerede til andenpladsen med sejren over Oddense-Otting.Arkivfoto: Peter Mørk

Med en sejr over Oddense-Otting overtog TIK Håndbolds damer andenpladsen i 3. division. TIK vandt søndagens hjemmekamp i Thy Hallen så klart som 31-24. Oddense-Otting kom til Thisted, efter holdet i den seneste kamp havde vundet over top-holdet TST Hjørring, der ellers ikke havde sat point til. TIK tabte med hele 32-21 til TST Hjørring. - De havde helt sikkert regnet med, at de skulle op og hente to point. Vi stillede op med en skæv 5-1 i forsvaret for at stække deres topscorer Randi Vestergaard, og det behagede dem bestemt ikke, sagde TIKs træner Lars "Jul-le" Rasmussen. Foran ved pausen Ved pausen førte TIK 1614, og den føring blev i anden halvleg udbygget til 23-17, da der manglede 13 minutter af kampen. Her fik gæsternes Randi Vestergaard sin tredje udvisning og dermed også et rødt kort. Umiddelbart lignede det en fordel for TIK, men det var det dog ikke i første omgang. - Der gik lidt gummiarm i det. De fik reduceret til 2421, inden vi fik strammet skruen igen og løb fra dem. Oddense-Otting plejer at score 28 til 30 mål pr. kamp, og så er det fint, at vi holdt dem nede på 24, sagde Lars "Julle" Rasmussen. Læs hele artiklen i Thisfed Dagblad tirsdag