TIK-damer tabte topopgør

THISTED IK II RAVNSTRUP KFUM 20-24 SERIE 1 DAMER

HÅNDBOLD:Thisted IKs damer tabte tirsdag aften til Ravnstrup KFUM i et vaskeægte topopgør håndboldens serie 1. Begge hold havde maksimumpoint, inden opgøret i Thy Hallen, hvor et godt forsvar ikke var nok for hjemmeholdet. - Vi holdt Ravnstrup nede på 24 mål, hvilket egentlig er acceptabelt, da holdet ofte scorer en del flere mål. I angrebet brændte vi et hav af chancer, og vi lavede konstant tekniske fejl, og det formåede Ravnstrup at straffe hårdt, sagde TIK-træner Kristian Sørensen. TIK haltede bagefter Thisted kom også hurtigt bagud med et par mål, og det holdt det meste af første halvleg, hvilket betød, at TIK var bagud 11-9 ved pausen. I anden halvleg var der ikke de store ændringer. Thisted var hele tiden to, tre og fire mål efter Ravnstrup, og det fik hjemmeholdet aldrig hentet. - De var bedre end os på dagen, og når vi brændte så meget, som det nu var tilfældet, så var der ikke meget at komme efter. Ravnstrup er også et godt hold, så det er ingen skam at tabe til dem. Jeg vil dog mene, at på en god dag, kan vi sagtens slå dem, sagde Kristian Sørensen.bro [ Kampfakta: Thy Hallen. Håndbold, serie 1 damer: Thisted IK II-Ravnstrup KFUM 20-24 (9-11). Målscorere for Thisted IK II: Shila Casey 5, Tina Skårup 5, Pernille Christensen 3, Bente Christensen 3, Birgitte Lukassen 2, Lene Kanstrup 1 og Anne Dahlgaard 1.