Ungdomsuddannelser

TIK godt fra start

Thisted IK-HF Hjørring, 28-25.

Målvogter Sarah Rask var stærkt spillende, da TIK vandt sæsonpremieren mod HF Hjørring.Arkivfoto

Målvogter Sarah Rask var stærkt spillende, da TIK vandt sæsonpremieren mod HF Hjørring.Arkivfoto

Der var premierenerver på, da TIK Håndbolds damer søndag aften tog hul på turneringen i 3, division i Thy Hallen, men thyboerne fik styr på nerverne og kampen. Efter lidt slinger undervejs vandt thyboerne opgøret mod HF Hjørring med 28-23. - Det var en nervøs start på kampen. Hjørring har et godt hold med spillere med rutine fra 1. division, siger TIKs træner Mogens Roed. Efter stillingskrig i starten af kampen trak TIK midtvejs i første halvleg fra og kom foran 16-13, men så begyndte thyboerne at stresse i angrebet, og gæsterne fik igen kontakt. Det gentog sig flere gang undervejs i kampen, når TIK havde chancen for at trække afgørende fra. Inden pausen fik TIK dog igen styr på spillet og kunne gå til pause foran 16-13. I anden halvleg kom TIK foran med fire mål, men midt i halvlegen førte Hjørring 20-19. Bortset fra startminutterne var det dog den eneste gang gæsterne var foran. I slutningen af opgøret førte TIK 26-23, men her brændte hjemmeholdet et straffekast, og Hjørring slog kontra og reducerede til 26-24. Det blev 26-25 på endnu en kontrascoring, inden det var TIKs tur til at få gang i kontrascoringerne. Med to af slagsen af lukkede og slukkede thyboerne. - Hjørring har to gode stregspillere, som vi havde problemer med. I målet stod Sarah Rask helt fantastisk, siger Mogens Roed. Lang kamp pause Hos TIK delte Stine Jensen og Maria Rokkjær topscorerværdigheden med hver seks scoringer. Nu venter der TIK en tre ugers kamppause, inden TIK søndag den 21. oktober hjemme møder Visse. Efter det oprindelige program skulle TIK på lørdag have mødt Team Sindal Tårs, men da TIK har fire spillere af sted på tur med deres skole, er den kamp flyttet til torsdag den 29. november. Kampfakta: Thy Hallen. Håndbold, 3. division damer: Thisted IK-HF Hjørring 28-25 (16-13). Målscorere for Thisted IK: Maria Rokkjær 6, Stine Jensen 6, Malene Damsgaard 4, Maja Tybirk 4, Louise Rokkjær 3, Mette Hoxer 2, Shila Casey 1, Katrine Larsen 1 og Marie Guld 1. Topscorer for HF Hjørring: Diana Helledie 5. Udvisninger: Thisted IK 2 og HF Hjørring 2. 100 tilskuere.