TIK hentede sjette udesejr

Thisted vandt i overbevisende stil over Horne søndag eftermiddag, og thyboerne er dermed fortsat ubesejrede på udebane

Thisteds spillende træner Mie Sejer Kristensen blev med seks mål en af topscorerne i søndagens udesejr over Horne. Arkivfoto

Thisteds spillende træner Mie Sejer Kristensen blev med seks mål en af topscorerne i søndagens udesejr over Horne. Arkivfoto

Thisted IK holdt fast i andenpladsen i håndbolddamernes 3. division, da holdet søndag hentede den sjette udebanesejr på stribe. Denne gang gik det ud over Horne, som måtte se sig slået med 33-26 af TIKerne, og sejren vakte også stor tilfredshed hos træner Mie Sejer Kristensen. - Det var fantastisk. Vi spillede en rigtig god kamp, hvor alle bød ind, så det var ren luksus, og der var ingen sur træner i pausen. Gæsterne skulle dog lige i gang, og Horne tog føringen fra start. Det ændrede sig dog hurtigt, og TIK overtog styringen på kampen. Ved pausen var kampen allerede tæt på at være lukket, da thyboerne havde tilkæmpet sig en føring på 17-11. Igennem anden halvleg blev føringen øget, men i slutminutterne fik Horne lov at pynte lidt på resultatet. Positiv oplevelse - Det er første gang, at vi er kommet foran så hurtigt, så det var en rigtig positiv oplevelse, sagde TIK-træneren. Thisted ligger nu på andenpladsen med 16 point efter 10 kampe, mens Taars/Ugilt følger efter på tredjepladsen med 13 point. Sæby fører fortsat rækken med fire point ned til thyboerne. KAMPFAKTA Pausestillingen: 11-17. Målscorere for Thisted IK: Joan Gisselbæk 6, Mie Sejer Kristensen 6, Kathrine Okholm Larsen 5, Rikke Jeppesen 5, Dorthe Vestergaard 4, Maria Østergaard 4 og Line Sand 3.