TIK klar til opspillet

Med en sejr over Aalborg HK sikrede TIK sig andenpladsen i 3. division

Mie Sejer Kristensen og TIK er nu klar til opspillet til 2. division.Arkivfoto: Peter Mørk

Mie Sejer Kristensen og TIK er nu klar til opspillet til 2. division.Arkivfoto: Peter Mørk

TIK Håndbolds damer er med to runder tilbage af 3. division nu klar til opspillet til 2. division. Det blev en kendsgerning, da TIK søndagens i egen hule besejrede Aalborg HK med 31-25 og er dermed sikker på at slutte på andenpladsen. I søndagens opgør lagde gæsterne ud med at mandsopdække den spillende træner Mie Sejer Kristensen, og det var hun godt tilfreds med. - Det var pænt af dem. Jeg var ikke helt frisk, og der var mange andre, der bød ind med noget i dag, så det var helt perfekt. Kampen blev spillet i et højt tempo, og vi var skarpe i forsvaret, sagde den spillende træner. Efter 12 minutters spil måtte hjemmeholdets Rikke Jeppesen forlade banen med en skade, men også her tog andre over. Ikke mindst fløjspilleren Mette Bisgard var stærkt spillende, og hun blev med ni mål topscorer for TIK. Ved pausen førte TIK med 16-12, og nærmere kom gæsterne ikke point i anden halvleg. - Vi stod rigtig godt i forsvaret og fik løbet nogle kontraer, der gjorde forskellen. Det var en intens og god fight. Det var dejligt, at vi fik sikret adgang til opspillet. Det bliver nogle sjove kampe, sagde Mie Sejer Kristensen.