TIK klar til sidste slag

Thisted-damer kæmper for at komme op i jyllandsserien

TIK Håndbolds andethold på spindesiden skulle onsdag aften havde mødt Ikast på udebane i den anden kamp i opspillet til næste sæsons jyllandsserie. TIK vandt i sidste uge den første kamp hjemme i Thy Hallen så stort som 34-18, og det resultat havde tilsyneladende en skræmmende effekt på Ikast. I hvert fald meldte uldjyderne afbud til returkampen, og dermed er TIK altså klar til opspillets anden og afgørende runde, hvor der venter to kampe mod KLG Håndbold, der sluttede sæsonen tredjesidst i jyllandsserien. Den første kamp spiller TIK på hjemmebane torsdag i den kommende uge. Og så bliver der formentlig returkamp ugen efter. Endnu er der dog ikke sat dato på returopgøret. - Vi glæder os til de to kampe mod KLG, og vi går selvfølgelig efter at rykke op. Ellers var der ingen grund til at stille op, siger TIK-træner Kristian Sørensen, der både ærgrer sig og glæder sig over, at hans hold slap for kampen mod Ikast. - Der er jo langt til Ikast, og det var da meget rart at slippe for den køretur, men omvendt er det da lidt sørgeligt, at et hold melder afbud til en oprykningskamp, siger Kristian Sørensen.lbb