TIK kom på ret kurs igen

Stærkt forsvar gav TIK Håndbolds damer i 3. division en sejr

4
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

THISTED:Det blev til en fortjent sejr på 29-18 til nogle motiverede 3. divisionsdamer fra TIK Håndbold, der søndag mødte Stautrup IF i Thy Hallen i Thisted.

Efter den skuffende kamp mod Løgstør HK i tirsdags, hvor Thisted-damerne måtte se sæsonens første nederlag i øjnene, var de blåblusede klar til at give den en ekstra skalle denne gang.

- Der skulle virkelig bevises noget over for os selv efter sidste kamp, siger spillende træner Mie Sejer Kristensen, hvis hold førte 12-11 ved pausen.

Det var en kamp, der blev vundet på baggrund af kombinationen af et godt forsvar og en god holdgejst.

- Vi var faktisk en smule sløve i angreb, men vi var så stærke i forsvar, at det var det, vi vandt på, siger TIK træneren.

Efter sejren mod Stautrup skal thyboerne nu spille et vaskeægte topopgør ude mod Horne KFUM på torsdag.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.