Ungdomsuddannelser

TIK kom tilbage på ret kurs

HF MORS II THISTED IK II 21-27 SERIE 1 DAMER

Efter søndagens nederlag til Nordthy rejste Bente Christensen og TIKs tophold sig med en sejr i udekampen mod HF Mors. Arkivfoto.

Efter søndagens nederlag til Nordthy rejste Bente Christensen og TIKs tophold sig med en sejr i udekampen mod HF Mors. Arkivfoto.

I søndags tabte TIK Håndbolds damer i serie 1 overraskende til naboerne fra Nordthy, men tirsdag aften kom TIK tilbage på ret kurs. På udebane vandt TIK klart 27-21 over HF Mors, og det var småt med spænding om udfaldet. Efter en lidt nervøst start kom TIK foran 12-5 og førte 15-7 ved pausen. I anden halvleg kom morsingboerne ikke nærmere end de seks mål, som også var forskellen, da kampen blev fløjtet af. Oven vande igen - For os drejede det sig om, at komme ovenpå efter dukkerten i søndags. Vi fik pisket noget gejst ind i holdet. Vi lavede dog for mange tekniske fejl, men stod godt i forsvaret. Vi brændte rigtig mange chancer på deres keeper. Vores keeper Nanna Pedersen stod godt, og alt i alt var det en opløftende indsats, sagde TIKs træner Kristian Sørensen. Hos TIK sad den rutinerede playmaker Lone Skinnerup udenfor med en skade. Topscorer blev Shila Casey med syv mål. Havde TIK tabt, så ville HF Mors være kommet op på tredjepladsen med blot tre point op til TIK, men med sæsonens tiende sejr ud af 12 mulige har TIK på andenpladsen nu seks point flere end Vestervig på tredjepladsen og to point op til Ravnstrup på førstepladsen. Ravnstrup og Vestervig har dog spillet en kamp færre end TIK.lac [ Kampfakta: Morsø Sparekasse Arena. Håndbold, serie 1 damer: HF Mors II-Thisted IK II 21-27 (7-15). Målscorere for Thisted IK II: Shila Casey 7, Pernille Christensen 5, Malene Pedersen 4, Anne Dahlgaard 4, Helle Iversen 3, Bente Christensen 3 og Tina Skårup 1.