Håndbold

TIK slået i premieren

Dårligt forsvarsspil kostede et nederlag til TIKs herrer

Ras Johansen fik søndag aften debut som seniorspiller i TIK Håndbold. Den tidligere Team NH-profil scorede to gange, da TIK i Thy Hallen tabte 3. divisionskampen mod Hjørring med 31-29. Foto: Klaus Madsen

Ras Johansen fik søndag aften debut som seniorspiller i TIK Håndbold. Den tidligere Team NH-profil scorede to gange, da TIK i Thy Hallen tabte 3. divisionskampen mod Hjørring med 31-29. Foto: Klaus Madsen

HÅNDBOLD:TIK Håndbolds 3. divisionsherrer fik aldrig fat i forsvaret, da Hjørring søndag gæstede Thy Hallen i sæsonpremieren, og det kostede sejren. TIK tabte kampen med 31-29, og træner Lasse Sunesen er ikke i tvivl om, at det svage forsvarsspil blev udslagsgivende. - Vi tacklede alt for lidt, men vi var også handicappet af, at Mikael Eriksen og Jesper Andersen undervejs blev skadet. Samtidig var dommerne hårde ved os, sagde Lasse Sunesen. Angrebsmæssigt spillede TIK en god kamp. Ikke mindst Kasper Madsen gjorde det godt med otte pletskud. [ Kampfakta: Thy Hallen. Håndbold, 3. division herrer: Thisted IK-HF Hjørring 29-31 (16-15). Målscorere for Thisted IK: Kasper Madsen 8, Søren Ernst Jensen 4, Frank Markvorsen 4, Rune Rasmussen 3, Jacob Lauridsen 3, Thorsten Krogh 2, Ras Johansen 2, Mikael Eriksen 2 og Jesper Andersen 1. Topscorer for HF Hjørring: Thomas Christensen 9. Udvisninger: Thisted IK 5 og HF Hjørring 4. 100 tilskuere.