TIKs første sejr på udebane

TIK Håndbolds herrer hentede i Skave Hallen sæsonens første sejr på udebane

Håndbold 2. december 2007 21:02

HÅNDBOLD: Søndag kom TIK Håndbold på tavlen med sæsonens førte sejr på udebane i håndboldherrernes 3. division. Det gik ud over Hogager, der i Skave Hallen måtte se sig besejret med 27-21. - Det var rigtig flot. Jeg er yderst tilfreds med alle mand, sagde TIK-træneren Lasse Sunesen efter kampen. I starten af kampen fulgtes holdene ad, men efter 20 minutters spil rykkede TIk fra modstanderen med fire scoringer på stribe, og thyboerne kunne gå til pause foran 15-12. - Vi har hidtil været lidt nogle tøsedrenge i forsvaret, men i det sidste kvarter af første halvleg fik vi lukket af, og det gav også nogle nemme kontrascoringer. Vores angrebsspil var også noget af det bedste hidtil. Vi lavede ikke mange fejl, så de fik ikke nogle nemme mål, sagde Lasse Sunesen. TIK lukkede helt af I starten af anden halvleg fortsatte TIK med de gode takter i forsvaret ligesom Esben Knudsen i målet var stærkt spillende, og de første 20 minutter scorede Hogager kun fire gange, så TIK kom foran med 23-16. Topscorer for TIK var Jesper Andersen med syv mål. Ras Johansen var en sikker straffekastskytte, da han scorede på samtlige fem forsøg.lac [ Kampfakta: Skave Hallen. Håndbold, 3. division herrer: Hogager GF-Thisted IK 21-27 (12-15). Målscorere for Thisted IK: Jesper Andersen 7, Ras Johansen 6, Kasper Agesen 3, Søren Ernst Jensen 3, Frank Markvorsen 3, Daniel Rokkjær 2, Kasper Madsen 2 og Jacob Lauridsen 1. Topscorer for Hogager GF: Michael Skovbjerg 7. Udvisninger: Hogager GF 4 og Thisted IK 3.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...