Ungdomsuddannelser

TIKs onde ånd

3. division damer, Thisted IK-HF Mors 25-28.

For tredje gang i træk måtte Maria Rokkjær og TIK se sig besejret af HF Mors.Foto: Diana Holm

For tredje gang i træk måtte Maria Rokkjær og TIK se sig besejret af HF Mors.Foto: Diana Holm

- Jeg var harm, gal og tovlig. Sådan beskriver træneren for TIK Håndbolds bedste damehold, Mogens Roed, sine følelser, da 3. divisionskampen mod rivalerne fra HF Mors blev fløjtet af søndag aften. Sidste sæson vandt morsingboerne med den tidligere TIK-træner Lars ¿Julle¿ Rasmussen begge opgør mod TIK, og HF Mors var endnu en gang TIKs onde ånd, da gæsterne for øjnene af 250 tilskuere i Thy Hallen vandt kampen 28-25. Det var i slutningen af opgøret, at Mogens Roed temperament kom i kog. 10 minutter før tid førte HF Mors 22-19, da Lise Hvass blev stoppet i et gennembrud. Det takserede dommerne til en udvisning til HF Mors og straffekast til TIK. Slagtet - Hun blev slagtet. Hun blev hevet i armen. Det var til et rødt kort. Da en af dommerne derefter løb forbi mig, brokkede jeg mig. Jeg fik så en to minutters udvisning for brok og for at stå et forkert sted. Det var det samme sted, jeg havde stået hele tiden. Det lod dommerne sig påvirke af, og resten af kampen fik de hurtig armen op, når vi var i angreb, så vi måtte afslutte for tidligt på for dårlige chancer, mens HF Mors fik lov til at køre længere angreb. Dommerne havde ellers dømt en kanon første halvleg, siger Mogens Roed. Udover kendelserne i slutningen af kampe peger TIK-træneren på en skade og brændte chancer som årsagen til, at det endnu en gang blev morsingboerne, der trak det længste strå. På forhånd havde Mogens Roed satset på, at stregspilleren Janne Agesen skulle få en vigtig rolle i søndagens kamp, men allerede efter to minutters spil måtte hun forlade banen med en skade. Da hun var den eneste stregspiller i truppen, måtte bagspilleren Mette Hoxer overtage pladsen på stregen. Brændte straffekast I første halvleg fulgtes holdene dog ad, og TIK kunne gå til pause med en føring på 13-12. Blandt TIKs brændte chancer var også fire straffekast i anden halvleg, og et af dem var det, som Lise Hvass fik, da HF Mors førte 22-19. TIK fik endnu et straffekast, da HF Mors førte 25-23, og igen brændte thyboerne. - Set i lyset af vores brændte chancer var HF Mors¿ sejr fortjent nok. Nu må vi op på hesten igen, siger Mogens Roed. Næste kamp for TIK bliver søndag på udebane mod Nr. Søby, der efter fire kampe har to point. TIK er efter tre kampe noteret for fire point, mens HF Mors topper 3. division med maksimumpoint. Kampfakta: Thy Hallen. Håndbold, 3. division damer: Thisted IK-HF Mors 25-28 (13-12). Målscorere for Thisted IK: Stine Jensen 8, Marie Guld 6, Shila Casey 3, Maria Rokkjær 3, Maja Tybirk 2, Rikke Jeppesen 1, Lise Hvass 1 og Mette Hoxer 1. Topscorer for HF Mors: Katrine Dalgaard 9. Udvisninger: TIK 2 og HF Mors 3. 250 tilskuere.