Ungdomsuddannelser

Til Australien for at blive smed

4. års lærling Andreas Nielsen rejste ud som en del af uddannelsen

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Andreas Nielsen har været et halvt år i Australien, hvor han tog sidste del af sin praktiktid som smed.Foto: Bente Poder

HJØRRING:Andreas Nielsen, nyuddannet klejnsmed, er glad for, at han afsluttede sin lærlingeuddannelse hos Brüel International i Hjørring med et halvt års ophold i et søsterfirma i Australien. - Jeg kan varmt anbefale andre lærlinge at tage af sted, hvis de får mulighed for det. Men jeg vil anbefale at de gør som jeg og venter til, at man er fjerde års lærling, med at tage et udenlandsk praktikophold. Så har man bedre forudsætninger for at tage fat derude. Desuden mener jeg 2-3 måneder ikke er nok, hvis man opholder sig i en fremmed kultur. Man får mere ud af et halvt års udstationering, siger han. Efter en hjemkomst søndag 16. dec. og nogle dage med eksamensopgave på EUC Nord kunne Andreas Nielsen kalde sig udlært. - Der var mange andre lærlinge på skolen, som var misundelige over alt det jeg har oplevet. Og det var spændende. Jeg har altid godt kunne li¿ at komme ud i verden, og så udviklede det sig til, at det skulle være til Australien. Det er noget af det bedste jeg har gjort i mit liv, siger han. Arbejdet hos Tripax, der ligger i Melbourne, var nogenlunde det samme som i Hjørring. Her bliver der lavet grøntsagsvaske, mens Brüel blandt andet laver vaskeanlæg til genbrugsemballage og paller. - Men det var en svær måde at arbejde på. Man får en tegning på et fremmed sprog, og meget var gammelt og anderledes. Det sku¿ jeg vænne mig til, - Jeg boede til leje hos en enlig australsk fyr, der havde et hus i Melbourne. Og jeg oplevede australierne som et venligt, afslappet og hjælpsomt folk, fortæller Andreas Nielsen. Allerede efter en uge fik han den første løn, og hver fjerde mandag havde han fri, idet virksomheden arbejdede med en 38 timers arbejdsuge plus to ekstratimer, som kunne samles sammen til en fridag. - Hver weekend kørte jeg op langs Østkysten for at opleve landet, og her nød jeg godt af at have de forlængede weekends. - Den dag min kæreste kom og jeg hentede hende i lufthavnen, kørte vi i den sydlige del af landet, og det er noget af det flotteste natur jeg har set, lyder det videre i hans beretning. Det er ret nemt at finde arbejde i Australien, og kæresten fandt hurtigt et job på en stor chokoladefabrik i byen.