Til begravelse med alle dårligdommene

V. Hassing Skoles mobbepolitik går et spadestik dybere

V. HASSING: Der var jordpåkastelse ved V. Hassing skole fredag morgen, før eleverne begav sig ud på det traditionelle før-efterårsferie motionsløb. Men der blev ikke fældet en eneste tåre, tværtimod blev der råbt hurra. Det var nemlig ikke nogen sørgelig begravelse. ”Liget” var en papkasse fyldt med alt det, skolens elever og lærere ikke vilfinde sig i. I fine gaveæsker, som pergamentruller eller bare på et A4-ark. I ugen op til begravelsen har alle arbejdet med spørgsmålet ”Hvad er det vi ikke kan lide i vores klasse”. Ved fredagens ceremoni trådte en repræsentant fra hver klasse frem og gav klassens bud på, hvad de ikke kunne lide, hvorefter det i skriftlig form blev lagt i kassen. Og der kom mange forskellige bud på, hvad der kan gøre hverdagen dårlig. Skolen har gennem længere tid sat fokus på mobning. - Da elevrådet for nogle år siden lavede en undersøgelse, som viste, at der ikke fandt mobning sted på skolen, troede lærerne ikke rigtig på det, og de lavede derfor en ny, meget omfattende spørgeskemaundersøgelse efter svensk mønster, fortæller skoleinspektør Svend Erik Kragh Olsen. - Der fandtes mobning enkelte steder, men til alt held meget lidt. Men selv om problemet ikke var kæmpestort, blev det besluttet, at der skulle arbejdes på at gøre det endnu mindre og helst ikke-eksisterende. - År 2003 skulle være skelsættende. Nu vil vi ikke have mere moning, siger Svend Erik Kragh Olsen. - Og vi er kommet et godt stykke af vejen. Alle er med Alle, både elever, lærere og forældre, er inddraget i arbejdet på at få et godt miljø på skolen. Allerede i børnehaveklassen sættes der ind med socialtræning. På almindelig dansk vil det sige, at børnene skal lære, hvoran man omgås hinanden på en ordentlig måde. Socialtræningen, der forestås af pædagoger, fortsætter i de mindste klasser. Skolen har udarbejdet en officiel mobbepolitik, et sæt spilleregler for ordentlige omgangsformer. De findes i form af en pjece: ”Sådan passer vi på hinanden på V. Hassing Skole.” Af den fremgår det, at mobning skal på skemaet mindst fire gange om året, og klasserne skal lave et sæt spilleregler på området, som skal revideres hvert år. Der er på skolen endvidere ansat en ”mobbelærer”, som i virkeligheden er en pædagog. Hun bliver kontaktet, hvis der opstår problemer med mobning, og hun og klasselæreren tager en snak med både mobbeofferet og mobberen. SvendErik Kragh Olsen ser det som en fordel, at det netop er en pædagog. Det gør hende mere ”ufarlig” i elevernes øjne. Der er planer om, at elevrådet skal udpege en antimobbepatrulje, som elever med problemer kan henvende sig til. Men heller ikke forældrene slipper for at tage stilling. ”Skolen forventer, at forældrene vil arbejde med på at bekæmpe mobning”, står der i pjecen fra skolen. På klasseforældremøder laver de deres egne spilleregler for børnene i klassen. Det kan handle om mange forskellige ting, og mobning forventes altså at være en af dem.