Til bords i Nordkraft

Fødevarer 25. februar 2011 11:11

Nordkraft er noget af det bedste, der er sket for Aalborg i mange år. Og derfor kan det undre, at der ikke er mere liv, når man tjekker ind sådan en gennemsnitsagtig februartorsdag. Det kan også undre, at der (endnu?) ikke er flere restauranter sådan et sted. Jovist løber øllet i stride strømme på Skråen, og der langes sikkert også en Yankeebar over disken i Biffen. En sandwichbar er der også. Men det eneste rigtige spisested er Azzurra. Der er til gengæld rigeligt med plads både inde og ude i kedelhallen. I kedelhallen er der dog en del larm denne torsdag. Nogle operasangere øver sig, og i den rå akustik bliver det virkeligt højt. Nåja: Larm er måske så meget sagt. Det er vel nærmest skønsang. Men det er i hvert fald højt! Inde på Azzurra Nordkraft får vi en vinduesplads og kan følge med i livet udenfor. Livet er dog mest operasangerne, som farer op og ned ad trappen, mens arierne flyder fra dem som nysprungen kildevand. Vand og spisekort serveres omgående efter, at vi har sat os, men med tre servitricer til 12-15 gæster har de også masser af tid til at hygge om gæsterne. Og det gør de. Der er fin, opmærksom servering hele aftenen. Spisekortet byder på seks italienske forretter. Vi vælger gamberoni all'aglio - stegte kæmperejer og surf & turf light - røget laks og bressaola. Begge til 89 kroner. Blandt de fem hovedretter vælger vi tournedos con salsa di funghi - bøf med svampe og vitello alla rosa di Parma - kalveruller med parmaskinke. Begge til 189 kroner Endelig vælger vi blandt fire desserter Tiramisu og Gateau Marcel til 49 og 59 kroner. Ost er også en mulighed. Omfattende vinkort Vinkortet er særdeles omfattende. Foruden alle de sædvanlige vine er der også en afdeling med slagtilbud. Vine der kun findes i begrænset mængde, og herfra vælger vi hvidvinen: Cavalchina di Custoza - Amadeo, 2007 (299 kroner). Det er en vin lavet på et mangfoldigt udvalg af typiske, italienske hvidvinsdruer. Især trebbiano. Det er en knasende tør vin med en flot, stor duft. Den er også så tør, at mens vi sidder og nipper til den som aperitif, inden maden serveres, er den en syrebombe. Men så snart maden er på bordet, bliver den anderledes venlig og behagelig. Vi nikker anerkendende til vinens temperatur. Alt for ofte serveres hvidvin direkte fra køleskabet, og det er for koldt. Her får vi en vin med en perfekt temperatur. Endelig bestiller vi en barbera d'Alba som rødvin (229 kroner). Og så er vi ellers klar til at tage imod. Kønne forretter Forretterne er ganske kønne: for dem begge gælder, at der i midten er en stor håndfuld salater. Den ene tallerken er kantet af otte store rejer, der ligger i en rødlig sovs. Den anden har røget laks og bressaola. Vi får også en fyldt brødkurv med glimrende, groft brød. Rejerne er såmænd udmærkede, men den lovede hvidløgssmag er lidt svær at finde. Den rødlige sovs er glimrende og smager tydeligt af soltørret tomat. Laks og bresaola er bestemt også i orden og passer godt sammen. Spisekortet lovede knækbrød hertil, men det så vi nu intet til. Begge retter var glimrende uden at være prangende. Og samme prædikat kan vi såmænd også sætte på hovedretterne. Ifølge spisekortet er de "serveret med dagens grønt og kartoffel". Det betyder stort set identisk tilbehør til begge hovedretter: Ostegratinerede portobellosvampe. De samme små skåle stegte kartofler, som man ALTID får, når man er på restaurant. Det eneste, der var forskelligt for de to retter var kødet og sovsen. Kalverullerne - der var to af dem - var hyper brændende varme. Og så varme, at det gjorde ondt i munden. Og så varme, at de med garanti havde været en tur i mikrobølge-badet. Jeg ved godt, at en langtidsbraiseret kalverulle ikke laves fra bunden til hver enkelt kunde. Men der er altså mere elegante måder at varme tingene op på end at servere dem direkte fra mikro-ovnen. Nuvel: Kødet var da hæderligt og tilbehøret i orden. Men en grøntsag på tallerkenen havde nu gjort underværker i stedet for kun peberfrugt, svamp og kartofler. Tankelæserne Tournedosen var også helt i orden. Vi blev ikke spurgt, hvordan vi ville have den stegt, men på Azzurra er de åbenbart tankelæsere, for vi fik den serveret svagt rosa, præcis som vi ville have den. Rødvinen fungerede glimrende hertil. Det var en god norditaliensk vin fra Piemonte. Ikke lavet på den sædvanlige nebbiolodrue fra området, men på barbera. Det er en varm og tæt vin med en intens duft. Endelig blev det tid til desserterne. Tiramisuen var en ordentlig kleppert. Den var serveret med rigeligt flødeskum direkte fra dåse. Og det var en fin kage. Luftig og flot. God smag af kaffe og likør. Den var lige i øjet. Gateau Marcel er måske dessertkagen over dem alle. Den er svine-svær at lave, for kagen består af to dele: Noget der er bagt, og noget der er ubagt. Det ubagte får karakter af chokolademousse. Her blev den serveret forholdsvis kold. Og den var også så kold, at kagens indre - som helst skal være flydende - var for stift. Men den smagte aldeles glimrende. Igen var der rigelige mængder dåseflødeskum. Og der var en klat vanilje-is samt lidt frugt-coulis. Vi blev så rigeligt mætte denne torsdag aften i det italienske hjørne af Nordkraft. Regningen endte på 1192 kroner i alt. Cirka 500 for to flasker vin og cirka 700 for maden. Og maden er såmænd udmærket uden at være imponerende. Men de enkelte retter virkede altså lidt for ens. Der var for lidt variation i tilbehøret. Og jeg mener faktisk, at jeg har spist noget bedre på Azzurras to andre filialer rundt om i Aalborg. Råvarerne som sådan fejler absolut intet. Men italienere plejer at være sande mestre i at variere råvarer. Og det kan jeg godt savne på Nordkraft. Vi ligger et sted mellem to og tre gafler. Men altså nærmest de to. Azzurra, Nordkraft Kjellerups Torv 3 Bordbestilling: 9816 4122 Åbent 11:30 til 22, søndag dog først fra klokken 17 www.azzurra.dk

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...