Skolelukninger

Til byrådsmedlemmerne i Frederikshavn

SKOLESTRUKTUR:I den seneste tid har der været mange læserbreve og meninger i avisen om Volstrup Skoles fremtid. Alle vil bevare Volstrup Skole! Det må da være værd at tænke over, eller tæller en almindelig borgers mening ikke i denne kommune... (den tanke tror jeg mange tænker). 250 børn tager hver dag i Volstrup skole, hvor de undervises i en skole, som lever op til nutidsvarende pædagogiske undervisningsrammer. Volstrup har en sund og fornuftig økonomi og en meget dygtig lærerstab, som forstår at undervise tværfagligt. Lærerne er meget gode til at inddrage de små og store elever i fælles projekter, så alle føler et fællesskab. Volstrup har i mange år været skolen i Sæby, som har taget hånd om de elever, som blev kastet rundt i systemet. Jeg beder jer tænke jer om og vurdere disse spørgsmål: Får vi måske dygtigere børn af at sende dem på kæmpeskoler? Kalder man det for kvalitet? Hvorfor binder man penge i mursten frem for undervisningskvalitet i en kommune med en svag økonomi? Hvad er dagsorden for skolestrukturen efter næste kommunalvalg 2009? Flere skolelukninger? Socialdemokrater, vi regner med at I tænker jer grundigt om. I kommer til at stå til regnskab for den beslutning i vælger, så vælg nu den rigtige: Bevar Volstrup Skole.