Til evig tid

JESUS:Nissernes opgave er at fjerne opmærksomheden fra Jesus, og det lykkes ganske godt. I Matthæus-, Markus-, Lukas- og Johannesevangeliet læser vi om, hvad Jesus sagde, gjorde, ville og hvem Jesus var. Folkekirken siger det nok, men den tager desværre ikke Jesus på ordet. Nissehaderen Jon Knudsen, frikirkepræsten i Løkken you know, gør det. Han skal f.eks. have stiftet bekendtskab med husdæmoner/nisser. "En ven og jeg kom ud til en kvinde, som var hjemsøgt af en husånd/nisse. Hun var ofte alene med sine to drenge, da hendes mand var udstationeret. Den ene søn havde DAMP og lavede konstant høje lyde. Den anden var menneskesky i svær grad og gemte sig på sit værelse, da vi kom. Familien var udsat for en uforklarlig aktivitet i huset: Lamperne tændtes og slukkedes eller begyndte at svinge, uden nogen rørte dem. Drengen med DAMP var i stand til at se husnissen, som holdt til i køkkenet. Vi brugte ca. to timer på atuddrive husnissen og forsegle huset med salveolie. Nogle uger senere fik vi en tilbagemelding fra familien. Nissen var væk. Og det overraskede os, at de to drenge var ved at blive normale og nu fungerede socialt med jævnaldrende". Da Jesus er den samme i går, i dag og til evig tid, burde alle præster begynde at praktisere evangeliet.