Til festmiddag blandt kunsten

100 år med skagensmalerier blev fejret i fint selskab på Skagens Museum

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Politikere, samarbejdspartnere og gæster fra kulturlivet var til middag midt mellem kunstværkerne på Skagens Museum. Foto: Bent Jakobsen

SKAGEN:100 år. Så længe siden er det, at blandt andre Michael Ancher og P.S. Krøyer var med til at opføre Skagens Museum, hvor deres og andre skagensmaleres værker stadig hænger til skue den dag i dag, og den store dag skal da naturligvis fejres behørigt. Derfor har der i ugens løb været jubilæumsarrangementer på museet, blandt andet med mange aktiviteter for ferieramte skolebørn. Tyvstart på fødselsdagen På den store dag, 20. oktober, fejres jubilæet naturligvis også, men der er for længst blevet tyvstartet med festlighederne, for sådan et jubilæum skal naturligvis ikke gå helt ubemærket hen. Året igennem er fødselsdagen således blevet markeret, blandt andet med en særudstilling, og allerede fredag blev der taget hul på den egentlige fejring, da museets samarbejdspartnere og kolleger fra kulturlivet var inviteret til festmiddag. Det foregik midt ellem malerierne i museets SALON-udstilling, hvor tre af Skagens restauranter havde kreeret en fødselsdagsmenu specielt til lejligheden. Det var nogle af kommunens spidser indenfor politik og kultur- og erhvervsliv, som museumsdirektør Lisette Vind Ebbesen havde inviteret til for-fødselsdagen. I fint festtøj ankom gæsterne ad den røde løber, og blev indenfor i museet budt på champagne til tonerne af blid salonmusik fra duoen Schwung bestående af Anne-Marie Meineche og Mads Bo Falk, som på klaver og violin skabte stemning blandt skagensmalernes utallige værker. Men mad skal der jo også til på sådan en aften, og menuen var også helt lokal. Det var nemlig Skagen Fiskerestaurant, Restaurant De 2 Have og Brøndums Hotel, der havde lavet hver sin del af aftenens fireretters menu. Råvarerne var heller ikke kommet langt fra, og der var således brugt blandt andet fisk, rejer og havtorn fra netop Skagen. Det udmøntede sig i en menu, der blandt andet bød på pighvar, havtaske, oksemørbrad og til sidst et stykke kage. Alt sammen skabt ud fra en original og lokal vinkel. Åbent for alle Når Skagens Museum mandag holder åbent hus, er alle velkomne til at kigge forbi museet, se på udstillingerne og . Det foregår mellem klokken 12 og 18, hvor museet vil være vært ved en lille forfriskning, og også borgmester Erik Sørensen vil kigge forbi og ønske tillykke med dagen.