Film

Til filmfestival med sovepose

Action, gys og komedier ved filmfestival i Klejtrup

Kunsten at græde i kor vises ved Klejtrups filmfestival.

Kunsten at græde i kor vises ved Klejtrups filmfestival.

Der er film for store, film for små og film for dem lige midt imellem i den filmfestival, som frivillige i Klejtrup står bag. Alle filmene ruller over lærredet i Klejtrup Hallen fredag 16. november, og der er gratis adgang for alle. Der er også mulighed for, at de unge mennesker kan tage soveposen med, hvis det kniber med at blive hentet midt om natten. På progammet er gyseren Kollegiet, komedien Simpsons, filmatiseringen af Erling Jepsens roman Kunsten at græde i kor, Bond-filmen Casino Royale og actionthrilleren Die Hard. For familier med børn er der mulighed for at se Far til fire i stor stil, Cykelmyggen og dansemyggen samt Arthur og Minimoyserne.