Naturvidenskab

Til filmfestival med verden

Aalborgbiograf er eneste danske deltager i verdensomspændende filmfestival.

6
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Love Child

Med ti kortfilm fra ni lande har Biffen på Nordkraft i Aalborg indledt sin - og Danmarks - første deltagelse i den 12 år gamle Manhattan Short Film Festival. Festivalen, der kalder sig selv verdensomspændende, kører i byer på fem kontinenter i denne uge. Her vises løbende de ti finalist-kortfilm, der er udtaget blandt i år 428 kortfilm fra 36 lande. Det er publikum verden over, der kårer vinderne blandt de ti finalister ved simpel stemmeafgivning efter hver forestilling. - Vi synes, det er en enestående chance for folk, der holder af film, til at opleve kortfilm fra en helt ny generation filmskabere - og være med til at påvirke udviklingen ved at stemme på deres favorit sammen med publikum fra hele verden på samme tid, siger Karn Fast fra Biffen. Stemmerne tælles sammen i Manhattan Short Film Festivals hovedkvarter i New York, og 29. september udråbes vinderen af Manhattan Short Film Festival 2009 så. - Vores mål med festivalen er at forene publikum fra alle klodens syv verdensdele i en uge gennem de mest fængslende kortfilm, der er med. "En verden, en uge, en festival" er det motto vi arbejder under, hedder det i festivalens materiale. Her i 2009 kom Asien og Mellemøsten med i festivalen, og i 2011 ved vi allerede nu, at vi også får Antarktis med, fortæller arrangørerne. Filmene er: "Boundary" (Grænseland) Instruktør Julia Onah, USA, 12. min. Når først grænsen er krydset, er der ingen vej tilbage. En familie på vej hjem bliver tvunget ud i situationer, de aldrig havde drømt om. "Love Child" (Kærlighedsbarn) Instruktør: Daniel Wirtberg, Sverige. 6 min. En lille pige lever et herligt liv som højt elsket enebarn. Men en dag ankommer et nyt familiemedlem. "Mozambique" Instruktør: Alcides Soares, Mozambique. 13 min. 30 sek. Alcides Soares, 16, er en af den halve million AIDS-forældreløse, der lever i Mozambique. Et kamera og et lynkursus - og så var han i gang med at skabe sin dokumentar om de unges kamp for at finde sig en ny familie. "Skhizein" Instruktør: Jérémy Clapin, Frankrig. 13 min. 30 sek. Efter at være blevet ramt af en 150.000 tons tung meteor må Henry vænne sig til en tilværelse, hvor han er præcis 91 cm. fra sig selv. "Parking" (Parkering) Instruktør: Jorge Molina, Spanien. 11 min. En direktør går hen til sin bil og opdager, at en anden er kommet først. "A'Mare" (Fra havet) Instruktør: Martina Amati. Italien. 15 min. Andrea og Felice er to børn, hvis liv hænger tæt sammen med havet. Under en fisketur bliver deres hverdagsrutiner forstyrret, da noget uventet dukker op fra vandet. "Plastic" Instruktør: Sandy Widyanata. Australien. 7 min. 30 sek. Mens Anne gør sig klar til sin første date med Henry, en mand, hun har elsket hemmeligt i årevis, går alt galt - indtil hun opdager, at hun kan det umulige: Forme sig selv som ler til det udseende, hun ønsker. "Miente" Instruktør: Isabel De Ocampo. Spanien. 14 min. Doine vil give sin lillesøster Doina en fødselsdagsgave, men den er ikke nem at få fat i. "Lashabiya" Instruktør: Yehezkel Lazarov, Israel. 6 min. I en skolegård leger en ung palæstinenser en farlig leg med en svært bevæbnet israelsk deling. "Hammerhead" (Hammerhaj) Instruktør: Sam Donovan. England. 14 min. Boris prøver at føre sine separerede forældre sammen igen via en hajudflugt. Problemet er bare, at hans værste modstander i den bestræbelse er med på turen: Hans mors nye pigekæreste. www.biffen-aalborg.dk www.msfilmfest.com