Til fjelds med fly

Flyruten fra Aalborg til Fagernes i de norske fjelde bliver permanent efter at det norske Samfærdselsdepartement har givet North Flying i Aalborg og AirNorway eneret på ruten.

Da flyet, en 19 personers Metro, skal hjem til Aalborg i weekenden for check og pilotskift, kan North Flying og AirNorway tilbyde returflyvning fra Aalborg-Fagernes. Der er afgang fra Aalborg til Fagernes søndag kl. 16.25 og returflyvning fredag fra Fagernes kl. 19.30. Den norske by ligger tæt på Geilo og andre skisportsbyer i Telemark.