Til fodbold med monarken

Når de kongelige kaster sig ud i deres fritidsfornøjelser, må de finde sig i, at befolkningen følger med. Vi forventer også, at dronninger og kronprinser har et vist niveau, men går de ALT for meget op i deres hobby, kan de møde kritik

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Der har altid været fartglæde i dansk kongeblod, og prins Joachim dyrker motorløb intenst og gerne i Padborg Park. Foto: Erik Kragh/Polfoto

KONGEHUSET 3 Af Berit Holbek Jensen central@nordjyske.dk @Brød.9.uncial:Frederik den 7. sidder i en lænestol på en dansk pløjemark. Med interesse studerer han den håndfuld arkæologer, der ligger på knæ foran ham. På et tegn går de i gang, og ved dagens slutning er gravhøjen lagt i smadder. Sådan kan en konge dyrke sin hobby. Engang var royale fritidsinteresser noget eksklusivt og fjernt fra almindelige danskere. Regenterne, som først og fremmest skulle styre landet, holdt i vid udstrækning deres fritidssysler inden for murene, eller de sejlede kapsejladser i lystyachter på størrelse med kongeskibet. Men sådan er det ikke længere. Dronning Margrethe har selv ligget på knæ med en ske og skrabet fortidsminder ud af mulden side om side med arkæologerne, prins Henrik møder sejlerfolket på almindelige sportsmandsvilkår og viser, hvad han fysisk formår. Joachim dyrker motorsport og suser rundt i ringen i Padborg, og kronprinsen har demonstreret sin lidenskab for rockmusik som pladevender på P3. Den større åbenhed fra de kongeliges side om, hvad der interesserer dem, hænger godt sammen med monarkiets ændrede rolle, mener historiker Carsten Porskrog Rasmussen fra Århus Universitet. - Monarkerne måles ikke længere på deres evne til at regere, men på deres symbolværdi. Danskerne vil se menneskene bag, og i takt med, at vi ønsker at få mere og mere at vide, er kongehuset blevet mere åbent og mere almindeligt, siger han. Hestekræfter Christian den 4. red på én dag fra Nykøbing Falster til København. Christian den 10. holdt også af sine gangere. Frederik den 9. skiftede de firbenede ud med benzinmotorer og delte sin passion for fart med sin kone, dronning Ingrid. Begge kørte i øvrigt for stærkt! Når Ingrid ikke dyrkede rattet i sin blå jaguar, gik hun op i roser, og sømandskongen Frederik elskede både at stå ved et ror og at dirigere et symfoniorkester. Motorgenet har tilsyneladende sprunget Margrethe over, og i dag er hun den, der først og fremmest repræsenterer finkulturen som udøvende kunstmaler, illustrator af bøger og julemærker og designer af kostumer til balletten og tekstiler til landets kirker. Kunst og sport Prins Henrik er med sin franske baggrund også godt inde i de skønne kunstarter, han spiller klaver, skriver digte, er brav til bridge, dyrker vin og har senest kreeret en kogebog. Til forskel fra Margrethe er Henrik dog også sporty som sin søn, kronprins Frederik, men selv om nogle mener, han kunne have drevet det vidt, hvis han havde stillet op som konkurrencesejler, har prins Henrik holdt sig til at dyrke sine hobbies på den klassiske, kongelige måde, fortæller Carsten Porskrog Rasmussen. - Han er faktisk ret god til både tennis og sejlsport, men han stiller ikke op i offentlige divisioner, og man kan også diskutere, hvor ideelt det er, når de kongelige gør det. Der er flere årsager til, at en monark skal tænke sig godt om, før han eller hun vælger at gøre sin hobby til et mere ambitiøst eller nærmest professionelt projekt, fortæller Carsten Porskrog Rasmussen. - For det første risikerer det at fjerne opmærksomheden fra de kongeliges hovedfunktion, og for det andet ser det ikke så godt ud, hvis de taber i konkurrencer. I tilfældet med dronning Margrethe, der for alvor er gået ind i at skabe kunst til kirker, har der også været nogle, der har kritiseret, at dronningen har syet messehagler til samtlige landets biskopper. Så det kan være svært for en kongelig at blive vurderet på lige fod med andre. Også kronprins Frederik risikerer, at det giver bagslag, når hans store interesse for sport har fået ham til at søge om medlemskab af den internationale olympiske komité, IOC. - Én ting er, at kronprinsen tager ned og hilser på de danske deltagere lige før OL. Det er ubetinget positivt i de flestes øjne. Men hvis han sidder i OL-komitéen, bliver han en del af magten, og det kan være farligt. Selvfølgelig vil han gerne være med, hvor tingene sker, ligesom hans venner, der tilhører samfundets elite og har egne firmaer eller sidder i høje stillinger. Men der har før været korruption i OL-komiteen, og hvis Frederik, der er tronfølger, bliver forbundet med noget negativt, kan det få image-konsekvenser for kongehuset, siger Carsten Porskrog Rasmussen. Spejlglans De kongelige må altså gerne have interesser, og de må også gerne være dygtige til dem, men de skal helst holdes på hobbyplanet, og så må de ikke være mere mærkelige, end at befolkningen kan spejle sig i dem. Når et medlem af kongefamilien så oven i købet i kraft af sin interesse kommer til stede ved sådan noget som en landskamp, kastes der ikke alene glans over fodbolden og dem, der spiller, men også over kongehuset selv, forklarer Carsten Porskrog Rasmussen. - For den enkelte giver det selvfølgelig et sus at møde dem “live”, men det er også afgørende for de kongeliges legitimitet, siger han. Kronprins Frederiks deltagelse i New York Marathon i 1992 var for eksempel præcis det vendepunkt på popularitetskurven, den unge tronfølger på det tidspunkt havde brug for, efter at han i nogle år var blevet kritiseret for at være for uansvarlig med skiftende kærester og fartbøder og udskejelser. - Nogle var begyndt at mene, at Joachim ville være en bedre konge for Danmark, men efter at Frederik gennemførte marathon - på en god tid - og selv understregede, at han var glad for at blive målt mand til mand, ændrede det sig. Interesse-deling Siden har kronprins Frederik gentagne gange - blandt andet i Frømandskorpset og med Sirius-ekspeditionen på Grønland - bevist, at han besidder både viljestyrke, udholdenhed og selvdisciplin ud over det sædvanlige, og det falder i danskernes smag, siger Carsten Porskrog Rasmussen. - Både Frederik og Mary gør sig i det hele taget meget i sport, og da det er i tråd med store dele af befolkningen, er parret enormt populært. Det er ikke kun tidsånden, men også danskernes “ligheds-kultur”, der stemmer godt overens med kronprinseparret. - I Danmark er det ikke så vigtigt at virke kultiveret og intellektuel, og det at være en dygtig sportsmand tæller højere, end hvis Frederik havde fået 13 i sit speciale på universitetet. Nu fik han et 10-tal, og så var det ok, siger Carten Porskrog Rasmussen, der dog tror, at både Frederiks og Marys interesser vil bevæge sig væk fra sport, mode og rockmusik og over i retning af mere finkultur i takt med, at dronning Margrethe og prins Henriks engagement på de områder aftager. - Der er i dag en slags arbejdsdeling i kongehuset - også hvad interesser angår - og når Margrethe dør, vil næste generation være nødt til at overtage nogle af hendes områder. Det er en del af at være i symbol- og markedsføringsbranchen, siger han. Dette er tredje artikel i en serie på fire om Kongehuset. De to første artikler blev bragt søndag 26. november og søndag 3. december.