Til fordel for patienterne?

Strukturreformen giver os mulighed for at revurdere strukturen i sundhedsvæsnet, dels skabe en bedre gennemsigtighed, og dels danne grobund for et bedre samarbejde på tværs af sektorerne – på en sådan måde, at det bliver en fordel for den enkelte patient.

Det ligger nu fast, at det somatiske og psykiatriske sygehusvæsen, samt sygesikringsområdet, herunder bl.a. de praktiserende læger, overgår helt til regionerne fra 1. januar 2007. Og regionerne får ikke skatteudskrivningsret. Finansieringen vil ske efter meget indviklede regler, som med sikkerhed vil udløse kassetænkning og store bureaukratiske, omkostningstunge arbejdsgange, med risiko for ansvarsforflygtigelse og for, at de svageste borgere bliver svigtet. Kommunernes incitament til at påtage sig større opgaver som sundhedsfremme og forebyggelse skulle kunne medføre mindre belastning af det højt specialiserede sygehusvæsen. Men der er stor risiko for, at kommunernes prioritering på disse områder ikke vil komme til at udnytte den eksisterende faglige viden og erfaring. Vi fra Det Radikale Venstre ønsker at fremhæve nogle områder, hvor vi som regionspolitikere skal være særligt opmærksomme, og hvor det overordnede mål må være at sikre borgernes muligheder og rettigheder på sundheds- og socialområdet i bredeste forstand. Her lægger vi specielt vægt på det, der kaldes patientforløb og rehabilitering. Rehabilitering er andet og mere end genoptræning, og der er heldigvis ved at blive udarbejdet nationale retningslinier på dette område, og dem skal vi lære at bruge. Vi kalder det ideelt set for et barierefrit samarbejdende i sundheds- og socialvæsen. Det drejer sig overordnet set om, at borgeren får en sammenhængende koordineret evidensbaseret indsats. På det regionale plan må denne indsats sikres ved etablering af et regionalt samarbejdsudvalg, hvor regionspolitikere og kommunalpolitikere kan indgå bindende aftaler på det overordnede plan.Det regionale samarbejdsudvalg skal sikre sundhedsaftaler mellem regionen og kommunerne i lighed med det, der allerede eksisterer her i Nordjyllands Amt, og som bl.a. kan føre til lokale sundhedscentre. Sundhedsaftalerne vedrører allerede aftaler om genoptræning og rehabilitering i fortsættelse af sygehusbehandling i de fleste nordjyske kommuner, men det er et gråzoneområde, som skal have betydelig mere opmærksomhed i den kommende region. Det kan også fint forenes med de såkaldte Sund By-butikker, som Nordjyllands Amt jo har været tidligt ude med, og som har haft væsentlig betydning for sundhedsfremme og forebyggelse. Endvidere bør der oprettes et regionalt videns- og kompetencecenter, som er fagligt koordinerende mellem det kommunale og det statslige niveau, dvs. ministerierne, sundhedsstyrelsen og en national videns - og specialrådgivningsorganisation. Sidstnævnte, som har betegnelsen VISO, og er en organisation, som vi synes, at vi skal inddrage i det fremtidige regionsarbejde. Sygehusvæsenet skal også have en konsulentfunktion i forhold til kommunerne, når det drejer sig om sundhedsfremme, forebyggelse, genoptræning og rehabilitering, og det bør overvejes, om den nuværende ordning med lægekonsulenter i de enkelte kommuner kan udbygges, så social- og arbejdsmedicin samt embedslægevæsenet integreres i højere grad, end det er tilfældet nu. Patientskolebegrebet skal implementeres i et tæt samarbejde mellem sygehusvæsenet og kommunerne som led i bestræbelserne for at lære patienter og pårørende at håndtere deres livssituation mere hensigtsmæssigt (selvforvaltning) og som en del af rehabiliteringen. Det somatiske og psykiatriske sygehusvæsen skal fortsat være regionens højeste faglige ekspertise på sundhedsområdet og vel at mærke på en sådan måde, at det kommer borgerne til gode helt ud i regionens decentrale enheder. Det kan bl.a. ske ved udbygning af det allerede eksisterende systemmed funktionsbærende decentrale sygehusenheder med forundersøgelse, ambilatorrie funktion og behandling. Socialpsykiatrien skal styrkes og koordineres med de psykiatriske sygehusafdelinger uden at der skabes barrierer ved at der – af hensyn til fordelingen af de økonomiske byrder - skelnes mellem den såkaldte behandlingspsykiatri og socialpsykiatri. De praktiserende læger bør fortsat have en "gate keeper-funktion", altså visitation til og opfølgning på specialist – og sygehusbehandling, men der er behov for, at de praktiserende læger i endnuhøjere grad end nu går ind i sociale og psykologiske problemstillinger. Den palliative (lindrende) behandling, incl. hospice, skal styrkes ved, at det regionale palliative team er repræsenteret i de enkelte kommuner. Det vil give bedre mulighed for såkaldt terminal pleje i eller tæt ved patienternes hjem. Det Radikale Venstre vil fortsat arbejdes på, at der etableres en fuld lægeuddannelse ved Aalborg Universitet, og sygehusene i Aalborg skal bevare status som universitetssygehuse. Endelig vil Det Radikale Venstre arbejde for, at alle borgere, som har kroniske lidelser og/eller handicaps, får tilknyttet en forløbsansvarlig sundheds- og socialfaglig kontaktperson. Der er mange aspekter i dette forslag, men en af indgangs portene til at få etableret en sådan ordning kunne være at benytte de kommunale borgerservicecentre, som der også foreligger lovudkast til.