Aalborg

Til kaffemik via storskærm

Aalborg Kongres & Kultur Center byder på grønlandsk julestemning med direkte tv-signal fra koncertsal

Peter Qvortrup Geisling - tidligere Grønlandsfarer - er aftenens vært. Arkivfoto: Grete Dahl
Peter Qvortrup Geisling - tidligere Grønlandsfarer - er aftenens vært. Arkivfoto: Grete Dahl Foto Grete Dahl

AALBORG: Ifølge det opslagsværket Wikipedia er programmet ”Julehilsen til Grønland” verdens ældste eksisterende show. Det startede i 1932 og blev udsendt af Statsradiofonien (Danmarks Radio).

Nu sendes det på tv og optages i København. Men det nordjyske publikum kan komme helt tæt på begivenheden, når Aalborg Kongres & Kultur Center fredag 18. december indbyder til kaffemik og storskærm, hvor man kan følge programoptagelsen med Peter Qvortrup Geisling som vært.

Ikinngutigiit koret synger julen ind, og Judithe Jørgensen og Ivalu Josefsen, der til Etnisk Grand Prix 2015 høstede en andenplads, kommer også og sætter julestemning i Europahallen. Desuden er der julekager, chokolade og kaffe på menuen.

Kl. 20 blændes op for julehilsenerne til Grønland med direkte tv-signal fra Musikkonservatoriets koncertsal i København på storskærm i Europahallen. Udsendelsen vises dog først på DR søndag 20. december kl. 20.

Billetprisen er 95 kr. Dørene åbner kl. 18.30.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden