Til kamp for det grønne

Vegetarerne har fået en ihærdig forkæmper

AALBORG ØST: Det er ikke alle, der kan blive vegetarer. Så hjemme hos Nønne Votborg bor der også to kødspisere. Et par livlige Beagle-hunde, der højlydt tager imod i huset i Aalborg Øst. Men det er nu ikke fordi, hun ikke har prøvet. - Vores første hund var Gistrup Dyrekliniks eneste vegetarhund, fortæller hun med et smil. Men da hunden skulle med hendes mand til hundetræning opførte den sig som om den var Aalborgs dummeste hund. Den kunne ikke finde ud af noget som helst. Først da lokkemaden blev forandret fra en hundekiks til en stump rød pølse, kom der liv i dyret, og lige pludselig kunne den alting. Siden har der også ligget lidt kød i madskålen. - Men de har deres eget skærebræt og deres egen kniv. Og når jeg skærer kød, har jeg handsker på. 25-årige Nønne Votborg er Dansk Vegetar Forenings nye lokale kontaktperson. Danske Vegetar Forening er en gammel forening for folk med trang til det grønne. Hidtil har der ikke været nogen kontaktperson i det nordjyske, men det er så sandelig kommet nu. For Nønne Votborg er en person, der brænder for sagen. Hun taler gerne og med stort engagement om livet uden kød. Hun har sin egen brevkasse DVFs blad, hvor alle interesserede med små eller store spørgsmål omkring vegetarisk mad kan få svar. Hun har planer om en række arrangementer, hvor folk med interesse for sagen kan mødes. Dels for at snakke med hinanden, men også for at blive klogere. Første skridt tages på fredag, hvor hun i samarbejder med VEMA (Aalborg veetariske madklub), Grønne familier og Butik Papaya har arrangeret vegetarisk fællesspisning i Kanalhuset. Fællesspisningen bliver krydret med oplæg fra de forskellige foreniger, og den økologiske landsmand Mette Tolstrup Sørensen fra Jerslev vil fortælle om sit landbrug og økologi. Farvel til kødet Det er nu fem år siden Nønne Votborg selv lagde kødet fra sig og gik over i vegetarernes rækker. Et usædvanligt skridt, når ens far og mor har kroen i Dybvad, og hvor der på spisebordet hele barndommen altid har stået rigeligt med frikadeller og brun sovs. Det var flytningen til Aalborg for at læse til bibliotekar, der gav det endelige stød. Nu skulle hun lige pludselig selv til at stå for madlavningen. - På en kro får du jo altid serveret maden, fortæller hun. Men hun opdagede hurtigt, at kødet i kølediskene i de aalborgensiske supermarkeder ikke var det samme som kødet hjemme i mors og fars køkken. Når hun pakkede det op, syntes hun det lugtede underligt. - Nej, det kan jeg ikke holde ud, kan jeg huske jeg tænkte, da jeg åbnede plastic-pakkerne, fortæller hun. Derfor gik der i første omgang besked hjem til Dybvad om at sende noget friskhakket oksekød ned til datteren. Ikke frelst Men hun blev mere og mere træt af at spise kød, så det var ikke noget problem for hende at lade være. - Jeg siger ikke, at det er rationelt eller den evige sandhed og frelse at være vegetar. Hver især må gøre op med sig selv, hvad de vil. Jeg føler mig ikke som en der er frelst, siger hun. Ifølge Nønne Votborg er der mange gode grunde til at blive vegetar. Hun nævner er de sundhedsmæssige årsager, dyrevelfærd (fordi man ikke synes, dyrene behandles godt i det industrialiserede landbrug), etiske grunde (fordi man ikke kan nænne at slå dyr ihjel), solidaritet med dem, der sulter (fordi der ville være mad nok til alle på denne jordklode, hvis alle levede vegetarisk) og miljømæssige årsager (fordi produktion af kød forbruger relativt store mængder energi og vand). Konstant beskydning Som vegetar oplever hun konstant at skulle forklare og forsvare sig. - Du får ikke protein nok, lyder det hele tiden. Men det får hun, skulle vi hilse og sige. Det er ikke noget problem at sammensætte en kost, der indeholder det den skal. Man skal bare være bevidst om at den skal indeholde masser af bælgfrugter. Der er ikke megen næring i en portion grøn salat, men det er der til gengæld i sojabønner, brune bønner, kikærter og linser. Nønne Votborg mener, at hendes kost er blevet langt mere lækker og afvekslende siden hun skar kødet bort. Der er en hel vifte af grøntsager, som nu indgår i den daglige menu. Lige så begejstret hun er for at spise mad uden kød derhjemme, lige så besværligt kan det være i sociale sammenhænge. F.eks. ved familefester, hvor den står på traditionel, dansk mad. Hun mindes endnu en fest på et ellers godt spisested i den nordlige del af Vendsyssel. Her måtte hun og manden tygge sig gennem en temmelig speciel festmenu. Forretten bestod af lidt salatblade, agurker og tomater. Til hovedret blev de tilbudt nogle af de grøntsager, der var med som garniture til svinekammen. De var godnok syltet ind i skyen fra stegen, men det mente man ikke var noget problem. - De kunne ikke forstå, at jeg ikke ville spise det. Så tjenerne måtte ud i køkkenet og fiske nogle grøntsager op fra bunden gryden, og finde et par kartofler med en klat smør til. Til dessert var der fromage. Den slags spiser vegetarer ikke, da der er gelatine i, som er udvundet dyr. Så det endte med, at køkkentet fremtryllede en dåse syltede frugter, som så blev deres dessert. Så kom ikke og sig, at det altid er let at være vegetar. - Du skulle vide, hvilke fordomme, vi bliver mødt med. Det giver godtnok nogle knubs. Jeg kender mange skabsvegetarer, som i det daglige kun spiser grøntsager, men som når de er til fest, tvinger sig til at spise kød, siger Nønne Votborg. Hun har selv taget konsekvensen og medbringer sin egen mad, hvis hun skal i byen, og der ikke bliver budt på et ordentligt foder for vegetarer. På landsbasis skulle mellem to og tre procent af befolkning være vegetarer. Og selvom Nønne Votborg gerne ser det tal vokse er hun ikke ude på at omvende os allesammen. - Mit mål er at gøre folk bevidste om, hvad de spiser. Måske få dem til at skære lidt ned på kødet, og vælge det gode kød i stedet for det billige. Men der skal være plads til alle.