Til kamp for en naturperle

70-80 modstandere mod kæmpevindmøller ved Græsbøl samledes i det øde område tæt på Bulbjerg

6
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Der blev samlet underskrifter og hvervet medlemmer til foreningen. Foto: Peter Mørk

GRÆSBØL:Det er et sted, hvor man normalt kan regne med at komme uden at træffe mange andre mennesker.

Men søndag eftermiddag samlede 70-80 personer ved det engområde, der ligger som en stor lysning mellem skovstrækningerne i Lild Klitplantage. Stedet hedder Græsbøl og er udpeget som en af de tre lokaliteter i den nordlige del af Thisted Kommune, hvor kommunen måske vil rejse nye vindmøller.

Og udsigten til tre, 150 meter høje møller i den lille naturperle var baggrunden for, at de mange mennesker havde sat hinanden stævne i Græsbøl.

- Skrinlæg dette projekt. Der er allerede fornuftige argumenter nok imod det, sagde formanden for Foreningen imod Kæmpevindmøller ved Bulbjerg, Bent Wigotski.

Efter taler, underskriftindsamling og medlemshvervningen bød foreningen på grillstegt vildt.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.