Til kamp for nettets frihed

Flere hundrede borgere, flest unge, demonstrerede lørdag i Aalborg mod den kontroversielle handelsaftale Acta.

Protesten mod den internationale handelsaftale Acta og dens begrænsninger på internettets hævdvundne frihed - på godt og ondt - samlede flere hundrede deltagere i Aalborg. Foto: Thomas Vinther

Protesten mod den internationale handelsaftale Acta og dens begrænsninger på internettets hævdvundne frihed - på godt og ondt - samlede flere hundrede deltagere i Aalborg. Foto: Thomas Vinther

Tilsvarende demonstrationer fandt sted i både København, Århus og Aalborg. Aftalen - Anti-Counterfeiting Trade Agreement - skal sætte internationale standarder for retshåndhævelse af intellektuel ejendomsret og forhindre salg af kopivarer og falsk medicin samt piratkopiering af blandt andet film, bøger og it-programmer via internettet. Men bevægelsen bag protesterne, Stop Acta, mener at aftalen vil begrænse ytringsfriheden og privatlivets fred på internettet og åbne for censur. Nettet er allemandseje - Acta er at skyde gråspurve med kanoner. Medier skal ikke censureres, siger Christian Villum, Aalborg, der er en af initiativtagerne til den danske Stop Acta-bevægelse. - Nettet er allemandseje. Det er infrastruktur. Det skal man ikke begynde at kontrollere, fordi nogle brancher ikke kan lave forretning på det. Det er simpelthen et skråplan, fastslår han. Forhandlingerne har stået på siden 2008, men stort set ubemærket af offentligheden. Men det er opfattelsen i Stop Acta at aftalen er kommet i stand gennem kraftigt lobby-arbejde fra multinationale industri-interesser, og at dens parter har ønsket at holde forhandlingerne hemmelige for at undgå demokratisk debat. Aftalen har således fået sit eget styre udenom de eksisterende internationale institutioner som WTO, FN eller WIPO, der varetager spørgsmål om intellektuel ejendomsret. International modstand Via de sociale medier på internettet har en vidtforgrenet international modstand mod aftalen og dens tilblivelse dog vokset sig frem. Australien, Canada, Japan, Marokko, New Zealand, Singapore og USA har underskrevet aftalen, og 22 EU-lande, herunder Danmark, skrev under i januar. Den kan dog først få gyldighed i EU, hvis Europaparlamentet i juni stemmer ja. En central talsperson fra Europaparlamentet, den franske socialist Kader Arif, har vakt opsigt, da han trådte tilbage som ledende forhandler med den begrundelse, at han ikke ville deltage i denne "maskerade". - Jeg har en klar forventning om, at det her vil være med til at få aftalen forkastet. Det er en folkeopstand med flere hundrede demonstrationer ud over Europa. Hvis ikke vore politikere tager det alvorligt, er der for alvor noget galt, erklærer Christian Villum.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.