EMNER

Til kamp for sen pasning

Flere partier vil ikke acceptere, at der skæres i aften- og døgnpasning i Aalborg Kommune

Thomas Krarup (K) vil ikke acceptere nedskæringer på aften- og døgnpasning. Foto: Henrik Bo

Thomas Krarup (K) vil ikke acceptere nedskæringer på aften- og døgnpasning. Foto: Henrik Bo

AALBORG:Flere partier vil ikke være med til at skære på aften- og døgnpladser i daginstitutionen Fuglsang, fordi besparelsen er med til at gøre arbejdsmarkedet mindre fleksibelt.

Det kom frem ved torsdagens førstebehandling af budgetforslaget.

- Det er helt galt at skære ned på aftenpasningen i Fuglsang for netop vores skuespillere, musikere og mange andre faggrupper, der arbejder skæve tidspunkter, sagde Anne-Dorte Krog (UP).
De Konservative vil heller ikke stemme for nedskæringer på Fuglsang.
- Vi skal huske, at aalborg kommune er til for borgerne, det er deres behov, som vi skal forsøge at yde støtte til, sagde gruppeformand Thomas Krarup (K).
DF vil også kæmpe imod, at der nedlægges pladser på Fuglsang.
- Vi har mange borgere, der har skiftende arbejdstider, og de borgere skal vi servicere med børnepasning hele døgnet. Kvinderne går ikke hjemme ved kødgryderne mere men er på arbejdsmarkedet, sagde gruppeformand Kirsten Algren.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.