Sygdomme

Til kamp for sunde vilde dyr

Døde rådyr, sælpest, mindre harebestande samt sygdomsudbrud blandt edderfugle og alke. Der er flere gode grunde til, at Miljøministeriet netop har oprettet et Center for Vildtsundhed

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

En ræv sneg sig ind og skambed et tvillingepar på bare ni måneder. Arkivfoto-

KØBENHAVN:I 2002 begyndte de fynske rådyr at falde i hobetal som følge af en mystisk sygdom. Nogle år senere, da dødeligheden var størst, kunne jægere gå sig en tidlig morgentur på deres jagtarealer og finde op til tyve døde dyr. Afmagrede med voldsom diarre havde rådyrene søgt tilflugt i højt græs, krat og tætte skove, hvor de nu lå. Unge og gamle. Råer lå stendøde side om side med deres lam. Og der var ingen, der vidste, hvorfor de lå der. I dag er 80 procent af rådyrbestanden på Fyn udryddet, uden at man er blevet klogere på, om banemanden er en virus, en bakterie eller noget tredje. I Sverige og Frankrig har man haft lignende udbrud, men heller ikke her har man fundet frem til en årsag. Hvor sælbestandene i Danmark efter hvert af de senere års udbrud af sælpest har formået at bygge sig op igen, bliver sygdommen blandt de fynske rådyr hængende i bestanden. Derfor kommer fynboerne til at kigge langt efter rådyr, indtil man finder en forklaring på massedøden. De fynske rådyr bliver den første vigtige opgave for det nyoprettede Center for Vildtsundhed. Centeret, der i første omgang skal fungere i tre år, kommer til at køre i et samarbejde mellem DTU Veterinærinstituttet, Danmarks Miljøundersøgelser og Skov- og Naturstyrelsen, som arbejder med henholdsvis overvågning af dyresygdomme, overvågning af bestandene og forvaltningen af vildtet. Ved hjælp af ekspertisen fra de forskellige institutioner vil man overvåge og undersøge sundhedstilstanden blandt vilde fugle- og pattedyr i Danmark og søge at skabe et samlet overblik over bestandene i Danmark. Til stor glæde for Anne Sofie Hammer, der er seniorforsker på DTU Veterinærinstituttet. - Vi er i en periode, hvor der er mange ydre faktorer, som ændrer sig, og derfor er jeg sikker på, at det bliver et spændende og meget vigtigt stykke arbejde, vi skal i gang med. For de vilde dyr er jo en af vores vigtige naturressourcer herhjemme. Derfor har vi en interesse i, at de har det godt. Eksotiske sygdomme Anne Sofie Hammer har i en årrække obduceret de kadavere af dødfundne vilde dyr, som alt fra jægere til skolebørn sender ind. Men selv om hun har kunnet følge med i, hvilke sygdomme der har huseret i den danske natur, har det ikke været muligt at vurdere omfanget. - Vi har længe haft brug for at lave aktive undersøgelser, og det kommer vi til nu. Ofte vil det være i samarbejde med lokale jægere, hvor vi aktivt indsamler materiale, prøver og måske endda hele dyr, som vi kigger på. Den her type undersøgelser kan give os et overblik over, hvilke betydninger sygdomme og mikroorganismer har for en given bestand, siger Anne Sofie Hammer. Og det samlede billede er under forandring, mener hun. To faktorer betyder, at vi vil se et andet sygdomsbillede blandt vilde dyr i de kommende år. Den ene er, at det kolde nord, vi lever i, traditionelt set har beskyttet de vilde dyr mod sygdomme og forskellige smittebærende insekter. Men i takt med den globale opvarmning vil nye eksotiske sygdomme pludselig kunne nå Danmark og ramme vores vilde dyr. - Et eksempel kunne være rådyrets svælgbremse, et lille bilignende insekt, der lægger æg på snuden af rådyret, hvorefter larverne kravler op og bor i svælget på dyret. For ti år siden fandtes de kun i den sydlige del af Danmark. Hvis man slog en streg midt igennem Fyn, holdt de sig altid syd for den grænse. Men gennem de sidste par år har de bredt sig nordpå, så svælgbremsen nu er at finde i hele Danmark. Det kan sagtens skyldes, at klimaet er blevet varmere, siger Anne Sofie Hammer og peger på den anden faktor: globaliseringen. De åbne landegrænser har betydet, at varer og dyr, der kan bære en række sygdomme med sig, i højere grad transporteres rundt mellem forskellige lande. I samme boldgade er det også blevet normalt, at familien tager hunden med på ferie i Sydfrankrig. Her findes bakterier og parasitter, vi ikke er vant til herhjemme, som Fido kommer i kontakt med og tager med retur til Danmark. De ændrede forhold vil give direkte udslag i ændrede sygdomsbilleder. Ikke kun ved at nye eksotiske sygdomme søger ind over grænserne, men også ved at de oprindelige ændrer karakter, siger Anne Sofie Hammer: - Man skal ikke glemme, at de sygdomme, vi allerede har, også kan ændre betydning for dyrene. Eksempelvis kan en parasit, der normalt kun har kunnet leve om sommeren, få flere livscyklusser, hvis vintrene bliver mildere. Så kan parasitterne overleve bedre i større antal, og så vil den have større effekt på en bestand. Ræve og harer i kikkerten - Vi ser helt klart nye udfordringer på området, siger biolog Peter Simonsen fra Skov- og Naturstyrelsen og føjer de invasive arter til Anne Sofie Hammers liste. Det er uønskede dyr, der som følge af menneskets gøren og laden er kommet til fremmede egne, hvor de ikke passer ind i de naturlige økosystemer og derfor er til skade for naturen. For eksempel ved man ikke, hvilke sygdomme en mårhund, der oprindelig stammer fra Kina, kan finde på at slæbe med sig, når den kommer ind i landet fra Tyskland. Og der er flere eksempler: - Vi ser en masse nye fugle, der kommer sydfra på grund af klimaforandringen. Så kunne man måske forestille sig, at der skete en opblomstring af en epidemi eller lignende. Vi ved det ikke. Det kan være, der ikke sker noget. Men hvis vi eksempelvis pludselig får massedødsfald blandt edderfugle, så kan vi hurtigt rykke ud, få det undersøgt og blive klogere ad den vej, siger Peter Simonsen og henviser til den beredskabspulje, der er blevet oprettet sammen med centeret. I år går pengene til at få undersøgt rådyrene på Fyn. Næste år kan det akutte problem være et helt andet. Man har dog allerede en række dyrebestande i kikkerten. Tidligere har man haft problemer med sælpest, hvor henholdsvis 60 og 30 procent af sælerne i de danske farvande døde i 1988 og 2002. Antallet af harer er gennem længere tid faldet støt, uden at man ved, om det skyldes dårlige levebetingelser, nedsat forplantningsevne eller noget tredje. Så er der siden 2003 flere og flere ræve i Storkøbenhavn, Nordsjælland og Roskilde, der er blevet ramt af ræveskab. Og endelig har der været tilbagevendende sygdomsudbrud blandt edderfugle- og alkebestandene, som der i begge tilfælde bliver færre af. Da det er Skov- og Naturstyrelsen, der forvalter vildtet i Danmark, vil det hovedsageligt være deres opgave at sætte ind i praksis, når det tyder på, at vi mennesker på den ene eller anden måde ødelægger forholdene for dyrene. - Det kan være, at jægerne skyder uforholdsmæssigt mange handyr, fordi de gerne vil have opsatser, de kan hænge op på væggen. Sådan noget spiller en rolle for sundheden. For hvis man skyder dyrene forkert - tager for mange af de store, sunde hanner ud, som så ikke når at sende generne videre i systemet - bliver bestanden jo syg på den ene eller den anden måde. De kan blive mere modtagelige for sygdomme, fordi man har en forkert vildtforvaltning, siger Peter Simonsen. Ansvar for dyrenes sygdom Vi påvirker løbende dyrene uden at tænke over det. Tanken om at fodre fuglene i haven ved hjælp af foderbakker, fuglekasser og foderbræt er god nok. Men der er også en bagside. For mens fuglene sidder side om side og spiser brødrester, kan de mere end noget andet sted smitte hinanden. Hvor der uhyre sjældent findes salmonellabakterier blandt vilde danske fugle, forekommer det hyppigere blandt småfugle, der lever omkring foderpladser. Et andet område, hvor menneskene påvirker naturen, er infrastrukturen, hvor vi blandt andet bygger veje, der forhindrer vildtbestande i at vandre frit. Et område som det tredje og sidste ben i det nyoprettede center, Danmarks Miljøundersøgelser, hidtil har beskæftiget sig med og i fremtiden vil få endnu flere ressourcer til at holde øje med. Ligesom de får flere midler til at undersøge prøver af vildtet og overvåge, hvordan bestandene udvikler sig. Begejstringen over det nye Center for Vildtsundhed er stor blandt de involverede parter, og de tal, som denne artikel mangler, vil i de kommende år give et klart billede af, hvordan vildtbestandene i Danmark har det. På de områder, hvor man finder sygdomme, vil man så kunne sætte ind og forsøge at afhjælpe problemerne. Et sidste spørgsmål kunne dog være, hvorfor vi mennesker overhovedet skal blande os i naturen. For burde naturen egentlig ikke passe sig selv? Anne Sofie Hammer fra DTU Veterinærinstituttet er ikke i tvivl om svaret: - Naturen skal selvfølgelig grundlæggende passe sig selv, så længe det går godt. Men vi mennesker blander os rigtig meget i naturen i dag. Vi bestemmer beplantningen, hvordan landbruget skal være, om dyrene skal fodres eller ej, og nogle steder sætter man dyr ud. Ligesom det også er os, der rejser rundt i verden med dyr og varer, som kan sprede sygdomme. Vi blander os rigtig meget i naturens forhold, og hvordan de vilde dyrs leveforhold er. Derfor må vi ganske enkelt også tage ansvar og træde til, når dyrene bliver syge.