EMNER

Til kamp mod fyord

VORES:Den tiltagende anvendelse af vores-formen i stedet for vor, vort og vore er ikke mindre end en pestilens og en ødelæggelse af vort danske sprog. At sjusket talesprog er blevet anerkendt som uheldigt skriftsprog, kan ikke undskyldes, men kun bitterligt beklages, for ordet "vores" pynter ikke på vort sprog, hverken i tale eller skrift.. Hvor end man møder dette fy-ord anvendt, kan det kun opleves som en barnlig og nedladende måde at henvende sig til mennesker på. Vort sprog fortjener en bedre behandling. Det er vanskeligt at finde noget begavet forsvar for det omfattende misbrug af ordet vores. På dansk har vi ordet vor (vor skole), som sammen med t-ord får formen vort (vort samfund), og som i flertal får formen vore (vore børn). Kun når ordet stå allersidst i en ytring uden noget efterfølgende ord kan formen vores anvendes (det hus er vores). Det forholder sig præcist som på engelsk; ingen kunne vel drømme om på engelsk at sige "ours house" eller "ours children". Ligesom ours-formen på engelsk alene kan anvendes som sidste ord i en sætning - "the house is ours", "the children are ours", bør det være på dansk, sådan som det også var det, før ødelæggelsernes vederstyggelighed - sprogligt set - satte ind. Privat har enhver lov til at tale, skrive og bogstavere, hvordan enhver vil. Men mennesker, der holder af et smukt sprog og professionelle sprogmennesker som journalister, nyhedsoplæsere, forfattere med flere, bør vise, at de kan formulere sig på et velskrevet dansk sprog. Professionelle sprogmennesker, der hensynsløst tillader sig at bruge "vores", burde sættes på plads. Jeg ser frem til, at hvert eneste dagblad - af hensyn til læserne og i respekt for vort sprog - selv tager affære og gennemfører nødvendig sprogrenselse. Ud over avisernes evindelige og fuldkommen ulogiske anvendelse af vores-formen, også når man ved oversættelse ødelægger en engelsk eller anden udenlandsk tekst, har fy-ordet sneget sig ind i salmebogen, hvor der i nr. 385, tredje vers står "da bliver vores vandring ny"; det må betragtes som en upoetisk uforskammethed mod salmedigteren Hans Adolf Brorson, der så smukt skrev "da bliver og vor vandring ny". Dette hærværk mod en salme kan ikke gøres godt igen, før fejlen fjernes; dette kan selvfølgelig tidligst ske ved næste optryk af salmebogen. Men det imødeser jeg også. Ingen kunne vel forestille sig, at vi bad vort Fadervor ved at begynde "Vores Fader, du som er i himlene". I det hele taget må vi være taknemlige for, at Bibelen ved reformationen blev oversat til dansk. Netop Bibelen var den bog, datidens børn lærte at læse efter, og netop denne bog er det allerbedste eksempel på et smukt sprog.