Til karneval med vinteren i hælene

Forfulgt af sne og kulde er Aalborgs karneval kørt på visit i Sydfrankrig

NICE:Benene føltes som stylter af tændstikker. Leddene som vingummi og nakken som overlæderet på en gammel sko. Men efter de første vaklende skridt fandt 50 af Aalborgs mest karnevalglade indbyggere så nogenlunde balancen i det, der burde have været fransk forår. Stedet var Nice, normalt anset for at være en varm perle, der ligger og blinker i hjørnet mellem Alperne og Middelhavet. Denne februar lignede det imidlertid mest en småbleg grønært fra køleskabet med sine valne farver. For det vintervejr, der jog os i en spidsrod af sne og kolde vinde ned gennem Europa overhalede os på opløbsstrækningen, så den ventede på os i Nice. Forud var gået 28 timer i siddebus. Målet var et af Europas største og mest ansete karneval, og saa taaler man trods alt at rejse 2200 kilometer for at stå i temperaturer på mellem 5 og 10 grader og få indlagt myoser som perlekæder under huden. I hvert fald hvis man er sambagruppen Poco Loco og maskegruppen Dunkelfolket, der skal tilføre det sydfranske lidt nordjysk facon. Sært klima Efter en nat på et godt, billigt hotel begyndte løjerne. Sydeuropæiske karneval ender ofte på rundstrækninger, hvor optogene går i cirkel, og hvor tilskuere betaler for at komme ind og se på. Således også i Nice, hvor hvor der er opført store tribuner med godt 15.000 siddepladser ved den prestigefyldte strandpromenade. De bedste af dem koster godt 150 kroner per sæde, og der er også fyldt godt op på de vel 20.000 ståpladser. Selv i noget så u-middelhavsagtigt som kulde. I Nice varer karnevalet i 14 dage, og holdet fra Aalborg kom ind halvvejs i programmet på et fem dages besøg. Næsten hver dag er der en eller to parader, og det viser sig at være en varmende oplevelse trods kulden. Under overskriften: "Konge af det ødelagte klima" består optoget af 10-15 meter høje satiriske skulpturer blandet op med fantastiske kostumer. Mindre vogne, for eksempel med blomstertemaer, fylder også godt i nogle parader. Fantasi har nok grænser, men de flytter sig tit til karneval. - Det her kan jeg leve på i flere år. Jeg er stadig lamslået, siger en ellers erfaren dansk karnevalist på tredjedagen. Stadset - De er vilde. Både med os og med det fandens stads, de har i dåserne. Bemærkningen kom i mange variationer efter paraderne fra især Dunkelfolket, der har det med at gå tæt på folk. En sydeuropæisk karnevalssport består i at at sprøjte en halvflydende substans på tøj og helst i øjne på de optrædende. De rammer ofte med ond præcision, som var det tegneseriefigurer de sigtede på. - Det værste er næsten lugten af opløsningsmiddel, når det kommer indenfor masken. Det føles som om den aldrig kommer ud igen, siger en. Kirsten og Svend Erik Nielsen er med på den sydfranske kigger gennem Dunkelfolkets masker. Han ganske erfaren efter to år i truppen. Hun nysgerrig novice, der fik debut foran mere end 30.000 betalende tilskuere. - Jeg var da lidt nervøs. Men det er jo meget sjovt, når man har vænnet sig til det. Det er spændende at skulle udtrykke sig uden ord, og jeg synes vi er gode til at passe på hinanden i gruppen, siger hun. Poco Loco blev også modtaget med stor entusiasme. De mandlige franskmænd havde svært ved at få øjnene fra de høje blonde sambapiger, der på ægte vikingemaner gennemførte de første parader med bart maveskind. Til en parade gennem parken fik de dog besked på at tage mere tøj på. Arrangørerne turde ikke tage ansvaret for franske reaktioner under de mørke træer når de lyse skønheder passerede under dem. En kompliment til pigerne, men ikke til franskmændene. Siden kom der ekstra tøj paa pigekroppene. Måske ikke særligt sambaagtigt, men det sparer nogle heftige forkølelser. Ideer med hjem - Vi er hernede for at få inspiration. Både ved at se hvordan de arrangerer så stor en begivenhed, der har en omsætning på 40 millioner euro. Og så for at finde nye grupper at invitere til Aalborgs karneval. Jeg har allerede samlet en stabel af visitkort, siger Maj Brøndum, næstformand for Karneval i Aalborg. Hun er sammen med tre andre medlemmer af bestyrelsen og en ansat fra kontoret med i Nice. En af de ture, som bestyrelsen tager på, når der er råd. Og her betalte Nice kommune for opholdet, mens aalborgenserne selv betalte for rejsen, der for bussens vedkommende kostede 1100 kroner per person. Der serveres to gange tre retter om dagen. Der gøres dog lidt stads af en, når man kommer fra Nordjylland og vil fejre sydfransk forår med de lokale. Gaestfriheden varmer det, vejret ikke formår og gør onsdag aftens 28 timers hjemtur mere tålelige. Både ben og forårsfornemmelser skal snart pakkes sammen igen i den trange bus.