Til kor og klaver med mor og koncert med onkel

Som nummer tre fra venstre bruger Clara sin glæde for sang og musik.

Som nummer tre fra venstre bruger Clara sin glæde for sang og musik.

BIERSTED:Clara Guldhammer Vad nyder pausen med en gulerod omgivet af veninder i de lidt uvante omgivelser i et af indeopholdene på Biersted Skole. Hun er på besøg med vennerne fra 4. klasse på Gjøl til den årlige musikdag, og det falder helt i Claras smag, at temaet er Kim Larsen. - Han laver bare noget kanongodt musik, mener Clara Guldhammer Vad. Og hun ved, hvad hun taler om. Hun har i to år spillet klaver og i to år gået til mor og barn kor hos den lokale operasanger Dorte Græsborg på Gjøl. Moren, Tenna Vad, kan godt lide at synge og datteren lige så. - Jeg bliver glad, når jeg synger, forklarer Clara. Klaverspillet er heller ikke en tilfældighed, men nærmere en tradition i familien. - Min mor spiller klaver og flere andre i familien, så jeg ville også, fortæller Clara, inden hun atter skal i gymnastiksalen for at være en del af et kor på 140 elever. - Det lyder bare skide godt, lover hun og glæder sig til eftermiddagens koncert. - Måske kommer min onkel, Finn. Han arbejder på Biersted Skole. Jeg er ikke nervøs. Jeg er vant til at optræde til forårskoncerter og sådan noget, når hun at fortælle, inden musikken atter spiller.